Sårbarhedens øjne – gaven fra himlen
I dag bankede sårbarheden på
Sårbarhedens øjne.
Nu kan jeg se, hvorfor jeg har gået rundt om mig selv og mit kommende indlæg…
Hvorfor jeg ikke syntes, at det var færdigt, hvorfor jeg ikke var helt tilfreds…
Der er noget andet der skal ud først…
Glæden lad vente på sig.
Sårbarhedens øjne…
Og helt ærligt, det er ikke nemt……
Jeg har holdt det tæt til kroppen, ikke talt så højt om det, fordi jeg havde en følelsen af flov-hed.
Følelsen af, hvordan kan du tillade dig at tænke sådan.
Nu er jeg klar til, at sige det højt – at dele det med jer.
For…
Det kom som et chok for mig, da sorgen over at miste min far, ændrede sig til en voldsom vrede.
Men samtidig var der også noget, som pludselig gav mening…
Jeg har tidligere skrevet, om at min bil automatisk drejede over til sygehuset hver dag, under min fars indlæggelse.
Jeg måtte bare afsted. Der var meget gråd og det var ikke til at stoppe.
Den aften hvor det sidste suk lød, blev gråden til høje skrig.
Det var en voldsom oplevelse.
Præsten bad os beskrive vores far, som menneske, i tre ord hver, og jeg skulle begynde…
Klappen gik ned, jeg kunne ikke…kun grimme ord fór rundt i mine tanker, og jeg husker, at jeg tænkte….
“nej, det kan du altså ikke sige, der må være noget andet, kom nu, kom nu “…tænke tænke….
jeg blev mere og mere stiv….jeg blev skrækslagen…..
Kunne jeg da slet ikke sige noget godt om min far”…
Sårbarhedens øjne.
Efter, hvad der for mig føltes, som nogle laaaange minutter…..fik jeg endelig fremstammet nogle
dejlige egenskaber om min far.
Men jeg sad tilbage…lamslået, rystet og så forskrækket over mig selv….
Turen hjem var med tårene løbende ned ad kinderne, jeg var fuldstændig ude af det.
Pludselig gik det op for mig, at jeg slet ikke kendte min far.
Det gik pludselig op for mig, hvor meget jeg savnede min far, og havde savnet han i barndommen.
Og sorgen vendte sig til vrede.
Jeg blev så vred, så gal, over hans mangel på tilstedeværelse, hans manglende interesse,
hans svigt og følelsen af mangel på kærlighed i barndommen.
Nu kan jeg forstå mit behov for at besøge min far på hospitalet hver eneste dag i 6 uger.
Det var søgen efter opmærksomhed, anerkendelse, kærlighed, som vi ikke havde mærket mens vi var børn.
Følelsen i min krop, den sidste aften…var tomhed… tomhed over, at den far jeg havde savnet i barndommen,
nu ikke mere var tilstede…nu var det slut…
Skriget signalerede min krops tegn på, at var det slut, nu var det ikke mere muligt for mig, at opnå
den kærlighed jeg havde længtes så meget efter.
Sårbarhedens øjne.
Barndommens sårbarhed…mm
De mange dage efter var triste, jeg var vred, jeg var ked af det, og barndoms følelserne væltede frem.
Ked af det…vred, ked, vred, ked.
På dagen for bisættelsen var jeg så vred, at jeg om morgenen tænkte “jeg skal ikke til nogen bisættelse idag…”
– “jeg vil skide ham et stykke” – det var sådan jeg havde det, og samtidig blev jeg enormt ked af det over,
at jeg kunne have disse følelser.
Det blev en smuk smuk dag.
m
Men det var savnet fra barndommen der styrede, manglen på tilstedeværelse, kærlighed, støtte, der fyldte
og nu….nu savnede jeg ham helt vildt igen….
Det, pludseligt igen så mange år efter, at kunne mærke det, som jeg oplevede dengang.
Det, pludseligt igen så mange år efter, at kunne fornemme og mærke i kroppen,
hvor ked af det jeg var.
Det pludseligt igen så mange år efter, at kunne føle, hvor meget jeg havde savnet min far
i min barndom, hvor meget jeg havde higet efter hans opmærksomhed og kærlighed.
For det jeg istedet oplevede var en far som, når han kom hjem fra skole eller møde,
som skolelærer/inspektør ofte gav udtryk for, at nu havde han haft børn nok hele dagen,
nu skulle han have fred, han gad ikke flere børn, og så blev døren lukket.
Der er meget der gør ondt….
Og har du oplevet lignende tilfælde, så skriv endelig en kommentar i feltet herunder.
Gaven fra himlen…
Jeg dybt taknemmelig over den gave fra himlen, jeg har fået i denne oplevelse.
For jeg ser det som en gave…
At jeg nu har fået mulighed for at sige “hej, hej”, og vinke farvel til disse barndoms følelser.
At jeg nu kan sige “tak fordi I kom, nu skal vores veje skilles”.
At jeg ikke skal byrdes med disse spøgelser resten af mit liv.
Jeg kan ikke ændre på det der er sket.
Alle gjorde det bedste de kunne.
Sårbarhedens øjne.
Men jeg er…
Taknemmelig over at disse barndoms spøgelser kom frem fra skjulet.
Taknemmelig over, at de ikke mere skal med videre i mit liv.
Taknemmelig over, at dette skulle til for, at jeg kan tage det næste skridt på min vej til nydelse
– for nydelse er gave nummer to, fra himlen til mig…
Jeg ønsker dig masser af Kærlighed og glæde
Vibeke Ungstrup
17. februar 2014
Få hjælp med det samme…
Download og læs min GRATIS E-guide – Skru op for livsglæden – 7 oversete trin til meget mere energi, overskud & glæde,
som allerede er downloaded og læst af mere en 800 danskere
Her får du 7 trin som vil guide dig til mere glæde i hverdagen, i livet.
Du får en masse værktøjer til, at finde frem til, hvad det præcist er der gør dig glad.
Hvad du får næring af. Hvad der giver dig energi og overskud til også, at være noget for andre.
Download og læs min GRATIS E-guide – Når livet gør ondt – sådan håndterer du hverdagen
Her får du mine 5 bedste tips til at håndtere hverdagen, skridt for skridt,
tilbage til en mere kærlig og nærende hverdag i en svært til.
Du får redskaber så du kan slippe følelsen af ondt i livet, indre smerte, tristhed og meningsløshed.
Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet på www.vibekeungstrup.dk
Du kan også følge med på min blog, og du er velkommen til at downloade guides, meditatoner og værktøj fra siden med Gratis Glæder
Online kursus “Sådan kommer du videre – når livet gør ondt”
Online mailkursus til dig der i alt for mange år har tænkt mere på andre, og deres behov,
end du har tænkt på dig selv. Online mailkursus som uddyber tips’ne i den gratis guiden
“Når livet gør ondt – sådan håndterer du hverdagen”, med endnu flere redskaber.
Læs mere her