Drømme virker kun hvis du gør det
Træd ud af komfortzonen og giv dig selv mere glæde i hverdagen
Drømme virker kun hvis du gør det.
Jeg er netop landet hjemme efter 2 uger på den Portugiske Camino.
Mange kilometer er tilbagelagt og vanvittig mange skridt fra Porto i Portugal til Santiago de Campostella
i Spanien.
Jeg gjorde mig mange tanker inden jeg skulle afsted. Ingen tvivl om, at jeg glædede mig til en dejlig
lang vandring i naturen, ud i det blå, til nuet og evigheden der bare skulle nydes i fulde drag.
Men jeg skulle afsted alene, så var mega spændt, men dog sikker på, at det ville blive en fantastisk
oplevelse. Drømme bringer lykkebobler i kroppen og sindet, og sjælen den jubler.
Men…
Drømme virker kun hvis du gør det…
Drømme er at bevæge os ud af vores komfortzone.
Det kan være noget så skræmmende.
At gå derud hvor vi aldrig har været, det vi ikke kender, også selvom det er en stor drøm.
At træde ud af komfortzonen vækker ofte følelsen af utryghed, og utrygheden holder fast i det vi kender,
vanens magt, egoets magt. Vi begynder at sætte alle mulige undskyldninger op for os selv.
Jeg har ikke tid, jeg har ikke penge, jeg er ikke i form, jeg kan ikke få ferie, det passer ikke ind lige nu,
og listen kan blive rigtig lang.
Undskyldninger og regler vi selv italesætter og som holder os tilbage i trygheden, så vi aldrig får
hoppet ud over rampen, ud af komfortzonen. Vi får ikke sat mål for os selv, tiden går,
og vi når aldrig dertil hvor drømmen bliver virkelighed…
SÅ…
Hvad handler dine drømme om…
Og er du parat til at sætte mål på det…
Eller skal det blive ved drømmen…
Drømme bringer lykkebobler i kroppen og sindet, og sjælen den jubler.
Så afsted kom jeg.
*
“If you want to live a Happy life, tie it to a goal, not to people or things”.
Albert Einstein.
Einstein var en klog mand.
Jeg har dog aldrig været i tvivl om mit livsmål.
Glæde har altid været mit ultimative mål. Mit livsmål.
Jeg var ikke ret gammel, ca. 7-8 år, da jeg begyndte at undre mig over, hvorfor mennesker ikke
bare kunne være glade. Jeg spurgte tit min mor; hvorfor… Og det var altid det vores snakke
ved godnat-putningen handlede om.
Jeg kunne ikke forstå al den negativitet, surhed, vrede, at børn/voksne ikke var søde ved hinanden.
Fra et barneperspektiv i en voksen verden var der naturligvis meget jeg ikke forstod.
Men at være glad, det kunne alle da være eller….
At leve med glæde har fulgt mig lige siden.
Da jeg forlod skolen og begyndte i lærer som Apoteksassistent, var det fordi jeg ville være med til,
at gøre mennesker raske, så de kunne få det godt, og blive glade. Det var målet.
Jeg har danset siden jeg var 2 1/2 år uden stop. Jeg tog min Danseinstruktør uddannelse,
og har undervist i alt. Nævn en stilart, og jeg har med garanti undervist i det.
Jeg elsker at danse, og dans giver glæde.
Da jeg tog min NLP uddannelse, min Clairvoyance, min Healer, og min Aksahic Clearing, har og er
det bagvedliggende mål altid glæde. At se min klienter blomstre med indre glæde, gør mig så glad.
Så…
CAMINOEN kan virkelig nogen.
Der er tid til ro, højt til himlen, smukke udsigter og de vildeste indsigter. For med den ene fod foran
den anden i et konstant tempo, er der kun ens eget nærvær og mærken i nuet.
Det er så fedt.
Lad ikke dine mål og drømme forblive mål og drømme.
Gør det, mærk det, sæt ord på det, gå efter det, udlev det.
Vi har alle mange mål og drømme, og vi kan nå dem alle, hvis vi virkelig vil.
Intet kan stoppe os hvis viljen er stor nok.
Men vi skal være parate til at handle, uanset hvad det måtte “koste”.
Gør vi det ikke…. Så spørg dig selv, hvorfor gør jeg det ikke, hvorfor når jeg aldrig i mål,
hvorfor udskyder jeg det igen og igen….
“If you want to live a Happy Life, tie to a goal, not to people or things”.
*
Caminoen er en fest
På dag 5 på Caminoen, hvor de sidste to dage var opad, opad, opad og opad, som at bestige bjerge,
kom da dagen hvor jeg passerede grænsen imellem Portugal og Spanien.
Og “festen” fortsatte næste dag kl. 6.45 hvor det normalt begyndte at lysne, men ikke i dag.
Bælgravende mørkt i hele to timer gennem skoven, så på med pandelampen. Heldigvis var der flere
som gik afsted så tidligt.
For først ved 8 tiden begyndte det at lysne, og skoven vågnede så smukt ud af tågen.
Jeg fattede intet af det lys, indtil det gik op for mig at Spanien har en anden tidszone end Portugal.
Forude i den ellers tyste skov, kom den smukkeste sækkepibemusik, ude midt i skoven.
Højere og højere blev lyden, og pludselig stod han der, spillemanden. Det kunne kun blive en god dag.
For et længere stykke fremme høres igen musik, og højt. Hvem andre end fårehyrden der førte sine
får ud på marken, sætter en stor højtaler, tænder for musikken, og går hjemad igen.
Om det var for fårenes skyld eller de mange Pilgrimme, som ville dukke op i løbet af dagen, det vides ikke.
Men en festlig morgen, og kun til at blive glad i låget.
*
Drømme virker kun hvis du gør det. Jeg kan ikke sige det tydeligt nok.
“The two most important days in your life are the day you are born,
and the day you find out why”
Mark Twain.
Vi kom hertil af en årsag. Det tror jeg på.
Jeg tror også på at læringen er, at finde ud af hvorfor.
De drømme du har ville du ikke have, hvis det du drømmer om ikke er vigtig for dig.
Vær at tænke over.
For omvendt, så ville du aldig drømme om noget der ikke har din interresse, dit fokus eller som ikke
giver mening for dig.
Så dine drømme er vigtige.
De har et budskab til dig.
De er værd at lytte til, værd at afprøve, værd at gå efter.
De er ikke kun drømme, de kommer indefra.
De er en del af din vej, din livsmission.
Ergo kan du regne 100% med, at alt det du drømmer om, er din sjæls længsler.
Hver en drøm har en årsag.
Hver en drøm har en mening.
Hver en drøm har en læring til dig.
Det er i drømmene du finder dit “why”.
Så hvad længes du efter…
Hvad kan du ikke leve uden…
Hvad er dit “why”…
*
“What you get by achieving your goal is not as important as
what you become by achieving your goals”.
Det var en meget følelsesladet dag, da jeg efter 282 km gik ind i Santiago de Campostella.
Det blev også en stor dag.
For det har været en drømmerejse.
Det har været 11 fuldstændig magiske dage i den smukke natur.
At stå tidligt op, og starte dagen med 20-30 km var vidunderligt.
At træde ind i nuet, i væren, i roen, i stilheden, i evigheden var så vidunderlidt.
At give indsigterne de bedste muligheder for at lande, har været så givende.
At have udlevet endnu en drøm er vidunderligt.
Jeg havde nået endemålet, jeg havde gjort det alene.
Jeg havde bevidst for mig selv, at jeg kunne nå mit mål.
At nu var denne drømmerejse slut.
Det har helt sikkert været noget af en bedrift.
Men nydelsen har også spillet max gennem vinstokkene, majs marker, køer, får, høns, fårehyrder,
Caféerne, musikken, de små portugisiske og spanske landsbyer, alle dem jeg har mødt, historierne,
skovene, stilheden, roen, og ikke mindst alle indsigterne.
Drømme bringer virkelig lykkebobler i kroppen og sindet, og sjælen jubler.
*
Caminoen kan virkelig noget
Det er ikke bare en vandretur. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg ofte har været lidt skeptisk
når andre har fortalt om Caminoen. Men jeg har i den grad måtte revidere min opfattelse.
Caminoen kan virkelig noget. Hvad det er præcist, er svært at sætte ord på.
Måske det er det, at så mange mennesker begiver sig afsted hver dag med samme mål,
som virkelig gør denne tur så kraftig, så powerfuld. Det er meget energi der sættes i sving samtidig.
Og at så mange mennesker går med et personligt bevidsthedsmål, gør helt sikkert også noget.
For ikke at glemme at det er en Pilgrimsrute, som 1000 vis af mennesker har betrådt i mere
end 1000 år.
For…
Den dag jeg satte den første fod på Caminoen i Porto vidste min krop og min bevidsthed, at nu
er der kun en vej, og du kan ikke stoppe før du er i Santaigo. Der var ingen vej tilbage –
der er kun en vej, og det er fremad.
At nå et mål er en kæmpe forløsning, og en mega fed følelse, uanset om det er drømmejobbet der lander, drømmeferien, brylluppet, familiefesten eller lign.
Et øjebliksoplevelse, et øjebliks lykkefølelse.
Bagefter kommer tomheden. Hvad så nu…
Caminoen skal bearbejdes, og alt det jeg har taget med mig. Derfra vil næste drøm helt sikkert vise sig,
hvad det så end vil være. Min intuition er åben.
Nu glæder jeg mig til at komme hjem til alle mine aller kæreste. Til hverdagen, for den kan også noget,
hvis vi husker at nyde, være tilstede der hvor vi er, mærke glæden og lykken i nuet.
*
Har du brug for hjælp til at komme i mål med dine drømme…
Har du brug for, at få sat ord på dine drømme.
Har du brug for hjælp til at gøre det, leve det, lev dine drømme…
Måske ved du slet ikke hvad du drømmer om…
Vi kan nemlig godt komme så langt væk fra os selv, at vi har glemt
at mærke vores egne behov. Fuldstændig glemt os selv.
Det kan være virkelig svært at finde sig selv.
Jeg ved det – har selv været der.
Men prøv at sæt dig ned, luk øjnene og mærk dig selv.
* Hvad handler dine drømme om…
* Hvad indeholder dine mål…
* Hvad længes du efter…
* Hvad kan du ikke leve uden…
* Hvad er dit “why”…
Men har du altid været den der har sørget for alle andre, kommet når de har kaldt, overhørt dig selv,
sagt nej til dig selv. Så er det tid til at vende skibet, og sætte kompasset med nålen pegende på dig.
Det er svært, det er grænseoverskridende, men nødvendigt.
Skriv til mig…
Jeg kan hjælpe dig, så du kan begynde at både se og mærke dig selv igen.
Book en Akashic Clearing, og få sat lys på alle dine blinde vinkler…
Du vil bliver overrasket over den befrielse en clearing giver dig.
Klik her og læs hvad andre har fået ud af en clearing nederst på siden
*
Anchor Essentielle Olie
Anchor vil være dit anker når du oplever omvæltninger eller ustabilitet, enten i dit ydre eller i dit indre.
Den har en beroligende og nærværende duft, som du trygt
kan læne dig op ad.
Anchor vil grounde dig, så du lander solidt i dig selv. Den
vil inspirerer dig til at tage det første skridt mod klarhed,
og tilmed mod til få handlet på det.
Brug den i diffuseren, duft til den, massér den på halebenet og nederste mave. For mere grounding, så du kan mærke dig selv.
Den essentielle olier er virkelig fantastiske hjælpere i hverdagen.
De guider os kærligt på vej, og får os til at holde fokus på det vi
går og drømmer om. Nye muligheder, nye veje vil åbne sig.
Kom med på næste workshop, og hør hvordan du kan bruge olierne i din hverdag.
Jeg ønsker dig en drømmende dag.
Kærlighed og glæde
Vibeke Ungstrup
Akashic Clearing
Få fjernet blokeringer som forhindrer dig i at udnytte dine evner.
Jeg kigger ind i dit sjæls arkiv. Jeg ser hvem du er, og hvilke medfødte gaver, ever, styrker og talenter du er født med. Jeg kan se essensen af dig. Din sandhed.
Jeg clearer dine blokeringer og begrænsninger, så du kan leve dit liv fuldt ud. En clearing session clearer det du er klar til at give slip på, og som står i vejen for, at du kan få et liv i flow.
Workshop med Essentielle olier
Jeg holder løbende workshops om de essentielle olier.
Hvordan du bruger dem, og hvilke fordele der er for dig.
Se datoer for de kommende workshops herunder.
Hvis du vil vide mere om olierne her og nu, og ikke kan vente
på en workshop, så send mig en SMS på 40195709 eller
en mail på mail@vibekeungstrup.dk
Pilates er nøglen til et liv i balance
Træning er et redskab på vejen til en god balance.
Træning er en nemlig en vigtig del til en bedre bevidsthed om balancen i krop, sind og ånd. Det giver dig et større fokus på at mærke din krop, og dermed komme tættede på dine behov.