At holde fast i sig selv

Kender du dine grænser og ved hvor langt du vil strække dig…

At holde fast i sig selv.
Det er vigtigt at holde fast i dig selv, hvad du mener, og hvad du tænker.
Og så er det yderst vigtigt, at du kender dine egne behov rigtig godt.

Hvis du ikke lytter til dine egne behov i alt hvad du foretager dig, kan du ende med et liv
i utilfredshed, ked af det hed, og en følelse af håbløshed, fordi alt går galt.
Et liv udenfor dig selv, og uden kontakt til det der er vigtigt for dig, er et liv hvor du bevæger
dig længere og længere væk – fra dig selv.

Det spiller ikke sammen med et liv der skal give mening.

*

Og livet skal give mening…

At leve et meningsfyldt liv kræver, at du har fat i din passion, og gør mere af det som nærer dig,
hver dag.

At leve et meningsfyldt liv kræver, at du kender dine behov, og at du kender dine ønsker.

Du skal vide hvad du står for, du skal vide hvad der er vigtigt for dig, dine værdier,
og du skal vide hvor dine grænser går. Det er vigtigt at holde fast i sig selv.

*

De stærke værdier…

Med stærke værdier i bagagen, og en vilje til at være tro mod dig selv, så er du langt bedre rustet,
når du i relationen med andre skal finde nogle kompromisser. For kompromisser skal der til
indimellem når mennesker mødes.
Her er det vigtigt at kende dine grænser, så du kan sige ”hertil, og ikke længere” med god samvittighed.

Derved bliver det langt nemmere at lytte til andre, blive opmærksom på deres meninger, uden
at du lader dig påvirke af dette, når du er bevidst om dine egne værdier og ikke mindst dine grænser.
Når du står fast i dig selv.

*

Lad dig ikke rive med…

At lade dig rive med af andres forventninger til dig, hvilket vi nok alle sammen har prøvet, kan
være en større udfordring med en pleaser, en flinkeskole og den pæne pige i bagagen.
Men står du stærkt i dine værdier, og dine grænser, så vil det blive sværere at køre dig rundt i manégen.

Du skal kende dine værdier.

Du skal kende din passion.

Du skal kende dine behov.

Du skal kende dine grænser.

*

At holde fast i sig selv - Vibeke Ungstrup, Hillerød, Helsinge, Nordsjælland

Hvad jeg gør for at holde fast i mig selv…

Naturen er min helt store hjælper, og absolut nummer ét.
Jeg elsker lange vandreture enten på stranden som her til
venstre, eller i skoven. Jeg bevæger mig gerne rundt i landet,
da jeg elsker at opleve naturen fra forskellige kanter.

Jeg lader bedst op i naturen, og dette behov er jeg meget
bevidst om.

Jeg tager også væk fra hus, hjem og familie i nogle dage, indimellem. Jeg er meget sensitiv og introvert, og har et stort behov for alene tid, og det behov lytter jeg meget til. 

De essentielle olier er ligeledes blevet en af mine store hjælpere. Denne ordløse terapi passer mig så godt.
Ikke så meget snak, bare stilhed. Endnu et stort behov. Så jeg er meget taknemmelig for den healing og
læring, som disse olier sætter lys på i stilhed.

Det er især de olier som lærer mig om mine grænser, hertil og ikke længere, men også olier der minder mig om,
at mærke og lytte til mig selv. Olier der grounder, olier der skaber en dyb indre ro. Olier der får mig til at mærke
mig selv.

Sidst men ikke mindst så er mit ynglingsværktøj, Livshjulet. Jeg bruger det til alt. Til visuelt at blive bevidst
om hvordan min hverdag, og mit liv ser ud. Når jeg kan se sort på hvidt, hvordan det står til, er det super
nemt for mig at justere og rette ind, således at behov og ønsker bliver opfyldt.

*

De ubevidste handlinger…

Så lad dig ikke rive med.
Lad dig ikke styre, du skal have fat i styrtøjet i dit liv.
Lær at holde fast i dig selv.

For…

Ofte, og helt ubevidst vil du søge at leve op til dine omgivelsernes forventninger, forældre, partner, chefer mm.

Fordi…

Jo mindre du er bevidst om dine værdier, og jo mindre du kan mærke dine indre behov,
jo mere bliver du optaget af hvad andre mener om dig.

Du vil automatisk prøve at leve op til deres forventninger.
Du vil gerne gøre alle tilpas.

Men…

Men er du fuld bevidst om hvad der er vigtigt for dig, din passion, dine behov og dine grænser, så er det meget nemmere for dig at navigere rundt i mellem dine egne indre værdier, og dine omgivelsers værdier og forventninger.

Du kan sige ja og nej, de helt rigtige steder uden at få dårlig samvittighed, fordi du lytter til dine egne behov.

*

Så spørg dig selv…

Find en dag hvor du har både tid og ro.
Sæt dig et roligt og hyggeligt sted.
Tænd et lille lys.
Find notesbog og pen frem.
Luk øjnene et øjeblik.
Tag en dyb indånding og tøm hovedet for tanker.
Sid helt stille, og lad din indre stemme tale til dig.

Stil dig selv disse spørgsmål og skriv alt ned, som dukker op fra dit indre sande jeg.

Hvad er det vigtigste for dig i forhold til dine relationer kontra dine grænser…
Hvad betyder allermest for dig i dine relationer…

Hvad vil du inderst inde gøre for dig selv…
Hvad er din passion i livet…
Hvad kan du ikke leve uden…
Hvad er dine største behov…

Hvad skal der til for at disse behov kan blive opfyldt…
Hvad er vigtigst for dig i din dagligdag…
Hvad næres du af…
Hvad gør dig glad…

Stil spørgsmål om alle områder der berører dig, fritid, din familie, økonomi, hjem osv.
Hvordan skal din bolig se ud, skal den ligge i byen eller på landet, er det lejlighed eller hus,
hvor stor skal den være, hvilken indretning osv.
Du ved selv, hvilke spørgsmål der er de rigtige til dig, så du kan få din indre visdom i tale.

Hele paletten rundt…

Kom hele paletten rundt. Med alt hvad der rører sig i dit liv.
Men husk du behøver ikke at finde svarene på det hele på én gang.

Giv dig tid.
Lad din underbevidsthed få arbejdsro.

Langsomt vil du blive klogere.
Klogere på dig selv, dine værdier, dine behov og dine ønsker.

Og husk…

Denne øvelse kan laves mange gange i livet.
Dine værdier, behov og ønsker ændrer sig gennem livet, på samme måde som du ændrer dig og
vokser med livets erfaringer.

Hvad der er vigtigt i dag, er måske ikke vigtigt om nogle måneder.

Ær dig selv, og tillad dig selv at tage ud på denne rejse, med god samvittighed og kærlighed til dig selv,
og dit meningsfulde liv.

At holde fast i sig selv - Vibeke Ungstrup, Hillerød, Helsinge, Nordsjælland

Tea Tree (Melaleuka):

Tee Tree var en af de olier jeg faldt over med det samme,
da jeg lærte om de essentielle olier. Og det er stadig en af mine ynglingsolier, selvom at jeg slet ikke har brug for den på samme måde nu, hvor mine grænser er blevet tydeligere.

Tea Tree renser negativ energisk bagage, og sætter lys på dine giftige relationer. Der hvor du bliver drænet for livskraft og energi. Fordi du ikke altid er bevidst om hvem, og hvad der er kilden til denne energi-suger.

Tea Tree hjælper med at slippe de negative bånd i den slags forhold, så du kan danne nye og sunde relationer der ærer dit personlige rum og dine grænser.

Tee Tree Olien viser dig at du skal stå op for dig selv, og ikke føle dig ansvarlig for andres problemer.

Vil du høre mere om disse spændende olier nu og her…

Så er du velkommen til at sende mig en SMS på 40195709 eller en mail på mail@vibekeungstrup.dk

At holde fast i sig selv - Vibeke Ungstrup, Hillerød, Helsinge, Nordsjælland

Jeg ønsker dig en selvkærlig dag.

 

Kærlighed og glædeAt holde fast i sig selv - Vibeke Ungstrup, Hillerød, Helsinge, Nordsjælland

Vibeke Ungstrup

 

4. december 2020