doTERRA ESSENTIELLE OLIER:
Her følger i alfabetisk orden Christine’s danske oversættelser til olierne. Dem der står Blends ved er blandingsolierne.
Bemærk at ikke alle olier er blevet oversat endnu, men jeg opdaterer så snart der kommer nye til.
Det er heller ikke alle olierne der endnu kan fås i Danmark. 

doTERRA beskrivelse.  

Adaptiv:
En blanding som hjælper os med at gå fra stress til chill på kort tid. Frygt, bekymring og trangen til at kontrollere erstattes af en dyb ro.
Vi lander i forståelsen af, hvad vi skal tage ansvar for, og hvad der ikke er vores opgave. Tillid, tryghed og frihed gennemsyrer hurtigt cellerne.
Vi bliver i stand til hurtigt at tilpasse os massive forandringer og mærker et indre pyt. Fra roen begynder vi at få bevidsthed på de følelser,
som skaber vores stress.

Air Blends:
Sorg, bedre indånding, give slip.
Støtter os i at slippe sorg og smerte. Støtter lunger og vejrtrækning. Lungerne opbevarer vores sorg og er samtidig stedet, vi mærker begejstring.
Med megen sorg er der ikke plads til begejstring. Støtter evnen til at tage livet ind og slippe det brugte. Fjerner dårlig og stagneret lugt.
Lindrer snorken. Åbner op. En meget transformerende og healende blanding som assisterer os i at slippe dybe indkapslinger.
Giver frie luftveje og nem vejrtrækning. Fremmer en afslappet nattesøvn, minimerer sæson allergier. Beroliger sanserne.

Align:
Justering, harmoni, selvaccept.
En blanding designet til centrering og alignment. Fungerer som en stemmegaffel. Transformerer tunghed og bringer os i kontakt med sjælen.
Vi kommer i kontakt med vores negative valg og åbner op til at se nye og andre muligheder og valg. Hjertets hvisken kommer i front,
og vi lander i dyb integritet med essensen.

Amavi:
Styrke, stabilitet, ængstelse.
En blanding som balancerer og grounder den maskuline energi. Essentiel for både mænd og kvinder. Tænk Kung Fu Panda.
Bringer styrke i orkanens øje. Vi forstår at være kraftfulde uden at blive dominerende eller egoistiske. Vi bliver i stand til at handle smartere
uden at forcere eller knokle. Transformerer alle mønstre hvor mænd eller det maskuline opleves som udfordrende. Fra den balancerede
maskuline energi bliver vi i stand til at handle præcis der, hvor der skal handles uden udmattelse og med skudsikre resultater.

Anchor:
Mod, spredning, rodfæstet, grounding.
En blanding designet til at grounde så vi lander solidt i os selv. Fungerer som et anker. Inspirerer os til at tage det første skridt og giver
os mod til handling. En rolig, nærværende og støttende hånd i ryggen til de øjeblikke, hvor vi kan føle os utrygge eller ustabile.
Frygt erstattes af klarhed og ro.

Arborvitae: (Kæmpe-Thuja)
Åndelig tillid, kontrolproblemer.
Olien for betingelsesløs hjælp. Olien støtter os, hvis vi kæmper alene eller tror på knokleri. Med dette mindset så ender vi ofte med
at lukke al hjælp ude. Også energetisk hjælp. Vi støttes i at slippe kontrol og får øjnene op for at glide mere med livets flow.
En meget groundende olie. Vi bliver i stand til at slappe af og chille mere. Frygt og uro erstattes af en dyb tillid. Håndsrækninger, hjælp
og støtte bliver vores nye normal.

Arise:
Næste niveau vækst, klarhed.
En blanding designet til at løfte humøret og hæve bevidstheden. Vækker intuition og indsigt. Vi løftes til nye højder forenet i krop, sind og ånd.
Kontakten til vores højeste potentiale forstærkes, og vi mindes om den guddommelighed, vi alle besidder. Byrde og pligt erstattes af
glæde og entusiasme, hvilket er vores sande livsformål.

Aroma Touch Blends:
Workaholism, flow, slippe bekymringer.
Olien for afslapning. Massage på flaske. Vi bliver i stand til at erstatte stivhed med fleksibilitet. Dette gælder stivhed i både krop, sind og ånd.
I takt med at stivheden forlader vores system, så giver vi hjertet plads til at åbne sig igen. Skaber cirkulation og flow i både krop og livet generelt.
Vi slapper af, åbner os og flyder i harmoni med universet. Ideel til urolige ben og ømme muskler.

Balance Blends:
Jordforbindelse, overvældelse.
En groundende blanding med mange trænoter. Træer lever i nuet, så den bevidsthed kan vi låne. Træer er stabile, og har ikke travlt.
Geniale til overgearede børn og voksne. Styrker kontakten til underkroppen, vores rødder og planeten. Super balancerende modpol
til typer, der er meget i hovedet og de højere luftlag. Typer der kommunikerer meget og har en tendens til at tale mere end de handler,
så de ofte lander i luftkasteller og dulmen med visioner. Balance støtter fysisk grounding. Resultaterne lander og visioner udleves
fra en indre styrke.

Balsam Fir:
Balsam Fir er olien for selvaccept. Vi lander i forståelsen af, at alle livets faser er magiske, og vi bliver derfor i stand til at takle livets
mange overgange meget bedre. Olien støtter os i en naturlig grænsesætning, hvor vi konstant ærer os selv og vores behov.
Selv dybe healingsprocesser kan vi håndtere med en langt større nemhed og enkelthed. Vi hentet guldet i mørket uden at sidde fast
i gamle historier og tyngende bagage. Cellerne fyldes af grounding og ro.

Basil:
Ekstrem stress, binyrer, fornyelse.
Olien for fornyelse. Afhjælper udmattethed, lav energi og permanent overvældelse. Styrker hjertet, og afslapper hjernen.
Genial til nervøsitet, bekymring, fortvivlelse samt både fysisk, mental og sjælelig udmattelse. En olie der virkelig lindrer udbrændthed
og støtter binyrerne, så kroppen bliver i stand at slappe rigtigt af og lade op igen. Transformerer negative vaner, så vi lander i håb og
positivitet. Vitaliserer cellerne, så vi ikke rækker ud efter ubalancerede “opkvikkere”.

Beautiful:
Kærlighed, fred, støtte, sorg.
En blanding skabt til at løfte humøret. Skaber selvsikkerhed, selvaccept, selvrespekt og selvkærlighed. Åbner hjertet og lindrer hårdhed.
Vi hjælpes til indre styring i stedet for at skele til omverdenens mange krav og vurderinger. Giver fokus på vores individuelle værdi,
så vi stråler stærkt indefra og føler os smukke. Bodymist er lækker på kroppen efter bad og også lækker i håret. Genial til teenagepiger
der kæmper med et lavt selvværd og føler sig “grimme”.

Bergamot:
Selvaccept, selvkærlighed, selv-alt.
Olien for selvaccept og selvsikkerhed. Transformerer følelser af fortvivlelse, selvfordømmelse og manglende selvkærlighed.
Bringer optimisme og håb. Forløser stagnerede følelser og begrænsende overbevisninger ved at sætte gang i vores energisystem.
Marie Kondo for cellerne. Inspirerer os til at dele vores inderste med verden. Vi bliver i stand til at elske os selv ubetinget.

Bergamot Mint:
Bergamot Mint vækker hjertet. Vi beroliges og opløftes på en og samme tid i troen på, at alt er og bliver godt. Vi bliver i stand til at
hæve os over vores udfordringer, fordi de pludselig bliver simple at gå til. Selvaccept og selvkærlighed erstatter følelser af skuffelse,
nedtrykthed og afvisning. Olien er fantastisk til meditation eller stille stunder, hvor vi vender blikket mere indad og kan lande i dyb
afslapning og ægte genopladning. 

Black Pepper:
Ærlighed, følelsesmæssig undertrykkelse.
Hjælper med at fange indre opfattelse og sandhed. Kontakt med sin indre kerne.
En olie som får os i kontakt med de masker, vi anvender for at skjule vores essens. De fleste af os ender med at tilpasse os i kærlighedens navn,
og der ligger et stort knokleri i at spille komedie på en daglig basis. Vi overtager andres fordømmelse af os og undertrykker vigtige aspekter
og følelser. Problemet er, at energien skal et sted hen. Så den kommer ofte til udtryk i form af forskellige afhængigheder.
Olien er derfor også ideel til vægttab, rygestop osv. Dulmeri erstattes af accept og selvkærlighed. Ideel til skyggearbejde.

Black Spruce:
En groundende og stabiliserende olie. Genial til kriser, chok og traumer. Vi bliver i stand til at bevare energi, udholdenhed og vitalitet i orkanens øje.
Kroppens rytme og behov æres, mens fødderne bevares solidt på jorden. Vi lever i samklang med naturens mange sæsoner og står sikkert i
livets mange faser. Genial til udmattelse og genopladning. Helt genial til frygt, specielt fra underbevidstheden og tidligere generationer.

Blue Lotus:
Egypterne anvendte Blue Lotus til at nå meget høje niveauer af bevidsthed. Det er en olie, som støtter os i hellig forening.
Det vil sige, vi bliver bevidste om alle tings sammenhæng og enhed. Olien vækker det tredje øje, som i årtusinder er blevet holdt nede
med det formål at undgå vækkelse og klarsyn. En olie der beroliger og skaber nærende søvn. Genial til meditation.
Olien er også kendt som afrodisiaka. En meget kraftfuld olie.

Blue Tansy:
Inspireret handling, engagement, formål.
Olien for inspireret handling. Ideelt til typer som har modstand på at komme op af sofaen. Typer der udsætter og stagnerer.
Dybest set handler stagnation om at gentage noget, som ikke fungerer. Vi kan ikke stagnere i et univers i konstant bevægelse.
Et katalytisk skub. Vi bliver i stand til at følge vores indre stemme og begynder at gå efter det, vi længes efter. Passion i aktion.
Vi støttes i ikke at falde tilbage i selvsabotage og inspireres til at handle på de store drømme, også selvom rejsen involverer udfordringer.
Kan kommes på storetåen fordi den repræsenterer hjernen. Også effektiv i creme. 

Brave:
Mod, hjerte, integritet.
Børnenes svar på Motivate. Designet til at transformere følelser. Derfor er der et hjerte på. Brave giver mod og styrke til at handle på
udfordrende opgaver. Indeholder Wild Orange, Amyris, Osmanthus og Cinnamon. Selvsikkerhed og tillid til egne evner styrkes,
og tendensen til “brok” og udsættelse sænkes. Bella bruger den, hver gang hun skal rydde op på sit værelse. 

Buddha Wood:
Der er ikke meget info om olien på nettet. Den beroliger og er velegnet til meditation. Lindrer muskelsmerter, reducerer stress, forbedrer søvn,
beskytter imod insekter, dæmper grimme lugte og stimulerer immunforsvaret. Olien findes også i Calmer fra børnesættet. Genial i diffuseren. 

Calmer:
Hvile, søvn, fred.
Calmer er børnenes svar på Serenity. Indeholder blandt andet Cananga, der får nervesystemet til at falde helt i ro.
Desuden Roman Chamomile der handler meget om mening, hvilket også beroliger hjernen og giver dyb stilhed. Lavendel og Buddha Wood
er de sidste ingredienser. Bella og jeg bruger den under fødderne hver aften og falder i en dyb søvn.

Cananga:
Cananga er en olie, som skaber et glædesfyldt fokus. Olien har en beroligende energi, som får os i kontakt med barnets glæde og positive syn på livet. Negativitet erstattes af et blik for positive løsninger. Fremtiden føles nærende, fordi vi bliver i stand til at se opløftende muligheder.
Vi kommer i kontakt med livets skønhed, hvilket er med til at løfte vores selvværd. Succesfulde mennesker kører ikke i loop
omkring andre mennesker. De har fokus på ideer, muligheder og glædesfyldte øjeblikke.

Cardemom:
Objektivitet, vrede, rationalisme.
En olie som hjælper os til at se objektivt på tingene. Især i perioder hvor vi er frustrerede eller vrede på andre. Vi lander i balance,
tolerance og mental klarhed. Olien balancerer vores solar pleksus, så vi ikke retter vores vrede udad, men i stedet forstår at tage ansvar
og stoppe de mange bebrejdelser. Vi bliver i stand til at rumme vreden i stedet for at se andre som forstyrrende elementer,
der kun er sat i verden for at irritere og genere os.

Caraway (kommen):
Olien for indvielse. Ideel hvis vi får trukket tæppet væk under os og ikke aner, hvordan vi skal håndtere de mange udfordringer.
Alle nye og skræmmende situationer, hvor vi ikke har adgang til hurtige svar og løsninger. Caraway kan hjælpe os med at bryde store
ting ned i mindre stykker, så vi nemmere kan tage dem ind. Ideel til bekymring, overtænkning og vævende typer. Olien healer traumer
fra en ustabil barndom samt følelsen af at være overset. Fysisk støtter Caraway en god fordøjelse.

Cassia:
Selvforsikring, social angst.
Olien bringer glæde og mod til hjerte og sjæl. En opløftende olie for generte og tilbageholdende typer som hele tiden forsøger at gemme sig.
Vi lander i en større selvsikkerhed og lyst til at blive set, fordi vi langsomt ser værdien af vores talenter og bidrag.
Olien inspirerer os til at handle, også selvom vi måske ender med at fejle. Langsomt kommer vi i kontakt med vores genizone i stedet for
at se den som skør, værdiløs eller ligegyldig.

Cedarwood:
Fællesskab, støtte, tilhørighed.
Olien for fællesskab. Bringer mennesker sammen. Hjælper os til at knytte sociale bånd. Vi kan være så vant til at klare alt selv, at vi ikke
naturligt trækker på andres styrker og støtte. Cedarwood lærer os at tage imod hjælp og giver os en følelse af at høre til i forståelsen af,
at ingen kan få succes alene. En dråbe i ganen skulle desuden fjerne blokeringer i forhold til matematik, tal og de mere scienceprægede emner.
Giver dyb indre ro. For hjælp til at forstå noget kompliceret.

Celery Seed:
Celery Seed er en meget afgiftende og rensende olie. Hvis vi fylder for meget fysisk, følelsesmæssigt og mentalt gift på cellerne,
så har de svært ved at fungere optimalt. De mister evnen til naturlig afgiftning og blokeres. Olien viser os vejen til renere, sundere og mere
nærende leveveje. Nervesystem og ikke mindst fordøjelse løftes massivt af denne olie. Stagnation og træghed erstattes af et bæredygtigt og vitalt flow.

Cheer Blends:
Cheer når jeg har brug for solskin på flaske. Lykke, håb, opmuntring.
En opløftende blanding som transformerer tungsind og blå toner. Cheer giver håb. Alt nyt begynder med håb, fordi håb baner vejen for nye muligheder. Vi kan ende i en forventning om permanent lidelse og ren overlevelse, og dermed en ond cirkel hvor den ene ulykke afløser den anden. Overordnet set har vi alle glæde som livsformål, så vi er på en sikker afvej, hvis glæde ikke er en central del af vores hverdag. Når jeg har brug for solskin på flaske.

Cilantro:
Kontrol, toksicitet, bekymring.
En olie som støtter os i at slippe kontrol, negative mønstre og bekymring. Vi lander i en langt større følelse af frihed og bliver i stand til at efterlade alt, som ikke er i harmoni med vores essens. “Hvad ville den ægte del af mig gøre” bliver vores nye rettesnor. Genial til typer som forsøger at kontrollere alt og alle. Typer der konstant er på havevandring med politiskiltet fremme og derfor ofte ender udbrændte, skuffede og utilfredse.

Cinnamon:
Kropsaccdept, seksuel harmoni, intimitet
En olie som støtter det reproduktive system, det vil sige både organer og hormoner hos mænd og kvinder. Olien assisterer os også i at acceptere vores krop og inspirerer os til at være fysisk aktive. Frygten for afvisning transformeres, og seksuelle ubalancer heales. Er vi i relationer med jalousi eller kontrol, så vil vi lande i en mere nærende relation. Vi ender i ærlighed og sårbarhed, så nærværet styrkes. Facader, stolthed og forstillelse forsvinder.

Citronella:
En olie som holder uvedkommende gæster ude både fysisk og energetisk. Vi bliver mere bevidste om, hvad vi lukker ind og ikke mindst tillader. Klarede grænser installeres. Ideel til typer som kan have en tendens til at lade småirritationer og fordømmelse bygge op over tid. De små ting bliver store. Følelsen af at blive invaderet og besat erstattes at evnen til at slippe og endda helt afværge og hæve sig over de mange små sammenstød og dramaer.
Ideel i diffuseren. Ifølge Dr. Hill skulle olien sænke appetitten. Det er også min oplevelse og erfaring. Olien er også super i myggespray.

Citrus Bliss Blends:
Opløftende, kreativitet, selvudtryk, penge tankesæt.
Olien for kreativitet. Selvom du måske ikke føler dig kreativ, så er vi alle skabende individer, og vi er skabt i en kreativ proces. Citrus Bliss sætter gang i tingene med motivation og drive. Vi får gnisten tilbage, hvis vi har mistet kontakten til magi og skaberkraft. Abundance og spontanitet erstatter mismod, begrænsninger og usikkerhed. Det kræver mod at dele os selv med verden. Her stiller vi os frem til vurdering, bedømmelse og fordømmelse.

Citrus Bloom:
Nydelse, forandring og muligheder.
Citrus Bloom er genial i perioder med stor forandring. Vi støttes i at gå imod nye begyndelser, selvom vores næste fase ikke har udfoldet sig helt endnu. Blandingen transformerer stagnerende energier, som er med til at holde os fast. Vi får blik for de mange nye muligheder, som ligger for næsen af os, og vi forstår at nyde processen. Citrus Bloom inspirerer os til at følge vores design, og når vi gør det, så vil vores liv blive fyldt af begejstrende og nærende oplevelser. Blandingen indeholder: Wild Orange, Grapefruit, Lavender, Roman Chamomile og Magnolia. Bemærk at der er flere fotosensitive olier i blandingen, så doTERRA advarer om direkte sol i relation til Citrus Bloom.

Clary Calm Blends:
Energetisk balance. Hormoner.
En olie som åbner op for sårbarhed og åbenhed. Vi bliver blidere og mere modtagelige. Olien støtter følelsesmæssig nærhed og er derfor med til at skabe varme i relationer, også i relationen til os selv. Det moderlige instinkt vækkes, og vi bliver mere empatiske. Blandingen styrker de reproduktive organer samt vores hormoner. Derfor er den ideel i overgangsalderen, og blandingen lindrer både fysisk og følelsesmæssigt ubehag under menstruation.

Clary Sage: (Salvieblomst)
Forvirring, klarhed, intuition.
En olie som giver klarhed og styrker visionen. Vi støttes i at ændre vores opfattelse, så vi kommer i kontakt med vores sandhed. Balancerer pandechakraet, også kaldet det tredje øje. Transformerer mørke og illusioner, så vores selvbestaltede begrænsninger slipper. Olien er ideel under meningskriser, hvor vi jo netop skal lande i en ny identitet og navigere i dyb tomhed. Krop, sind og ånd klargøres til nye muligheder og oplevelser. Booster kreativitet og fantasi. Vi støttes i at åbne mere op for vores spirituelle side. Ideel til overgangsalder. Må ikke bruges under graviditet før tæt på selve fødslen. Findes også i ClaryCalm.

Clementine:
Olien for glædesfyldt tilstedeværelse. Som de andre citrusfrugter balancerer olien vores hara-chakra. Vi løftes og inspireres til spontanitet, kreativitet og glæde. Begrænsninger erstattes af vitalitet og resursetanker, som vi nemt kan handle på. Kontrol erstattes af tillid og nysgerrighed. Det lave gærde bliver tydeligt for os. Mangel erstattes af gavmildhed også over for os selv, så vi bliver langt bedre til at modtage. Fysisk støtter olien fordøjelse, forbrænding og immunforsvar. (Det skal I ikke dele offentligt. Den slags må vi ikke sige i Danmark.)

Clove:
Grænser, offermentalitet, empowerment.
Olien for sund grænsesætning. Vi støttes i at slippe offerrollen og begynder at stå op for os selv og de ting, vi tror på. Toner af selvbedrag og medafhængighed transformeres. Vi lander i dyb integritet og formår at tage 100 % ansvar. Vi forstår, at “Nej” er en komplet sætning, der skal accepteres og respekteres af alle. Clove transformerer smerte, traumer og alle former for krænkelser. Inklusive de krænkelser vi kan byde os selv.

Coconut oil:
Kokosnød olie, let og absorberende olie, den vil afgrænse de essentielle olier ved sensitiv hud imens huden efterlades blød og glat. God til tør og skadet hud.
Brug den på huden blandet med essentielle olier for at minimere irritation på sensitiv hud. Let og absorberende olie, som afgrænser de essentielle olier ved sensitiv hud, imens huden efterlades blød og glat. God til tør og skadet hud. Brug den på huden blandet med essentielle olier for at minimere hudirritation.

Console Blends:
Console når jeg er ked af det.
Sorg, tristhed, meditation, varme.
En “samlende” blanding der bringer lindring og trøst ved sorg, tab og smerte. Oplagt til begravelser men magisk til enhver form for sorg, også udefinerbar sorg. Console giver lindring, ro og stilhed, fordi vi bliver i stand til at mærke smerten og cirkulere den op og ud. Vi bliver samtidig i stand til at “turde” stilheden og tomheden, hvilket er essentielt i healende processer.
Til når jeg er ked af det. Sorgfuldhed. Til at sætte stop.

Copaiba:
Afsløring, værdighed, fornyet formål.
Copaiba handler om at løfte sløret for alt det ubevidste og gemte. Olien lyser i mørket og hjælper gammel bagage op og ud. Derfor fungerer Copaiba også smertelindrende. Følelsesmæssig smerte giver fysisk smerte. Vi må alle mærke på en eller anden måde. Copaiba transformerer skyld og skam, der også er gammel smerte. I bunden af al skam ligger uværdighed og manglende selvkærlighed, hvilket er den ultimative smerte. Med Copaiba støttes vi i at heale fortiden og lander i forståelsen af vores magiske storhed. Copaiba er doTERRAs bud på et alternativ til cannabisolie.
En dråbe Copaiba på tungen, når jeg mærker uro eller stress, og al anspændthed forsvinder med det samme.

Coriander:
Integritet, indre visdom og intuitivt ”nej”.
Olien for integritet. Ideel til reddertyper som ignorerer deres egne behov til fordel for andre. Typer som går meget op i, hvad der er “rigtigt” og “korrekt”. Vi forstår, at sandheden har mange facetter og bliver opmærksomme på, at tilpasning ofte indebærer at forråde og forlade os selv. Olien inspirerer os til at finde vores unikke zone og leve kærligt derfra. Vi finder modet til at gå i en anden retning end de personer, som er omkring os.

Cypress:
Følelse fast, bevægelse og flow, fjernelse af blokering.
Olien for bevægelse og flow. Stagnation erstattes af flow, og vi lander i en langt større fleksibilitet. Vi bliver i stand til at slippe fortiden, og perfektionistiske tendenser lægger sig. Trangen til kontrol handler i sidste ende om frygt. Herfra vil vi forsøge at presse og forcere i stedet for at lade tingene udfolde sig naturligt. Vi lægger vores bekymringer til siden, så tingene kan udfolde sig mere naturligt. Vi går af scenen i dyb tillid. Herfra tillader vi sjælen og livet at lede, mens egoet sidder på bagsædet.

Davana:
Davana bringer uhæmmet flow. Beroligende og styrkende på samme tid. Vi finder modet til at mærke de allerdybeste følelseslag og lander i tilliden til, at tingene vil udfolde sig i et naturligt tempo. Vi kommer i kontakt med alle de steder, hvor vi holder os selv tilbage, fordi vi bliver tryggere ved sårbarhed, nærvær og intimitet. Davana beriger os med en kropslig nydelse, som samtidig styrker passion, sensualitet og seksualitet. Vi tiltrækker det, som beriger og afviser det, som dræner. Davana tilpasser sig hver persons forskellige kemi og følelsesmæssige behov. Derfor dufter den anderledes på os hver især.

Deep Blue/Deep Blue Rub Blends:
Slipper smerter, overreagerer.
En blanding som lindrer fysisk smerte. Vi har smerte, fordi vi presser os selv, og vi bliver pressede af smerte. Hjælper os til at mærke de smertefulde følelser, vi forsøger at holde inde. Smerten slipper i takt med, at følelserne transformeres. Smerte indeholder altid en historie og vejviser, og Deep Blue fungerer som en kærlig rejseleder. Perfekt til “nybegyndere” inden for bevidsthed og kropsarbejde. God til spændinger i nakken. Til vred i ankler og smerter.
I min optik så er Deep Blue og Copaiba perfekt til “nybegyndere” inden for bevidsthed og kropsarbejde. Vi behøver ikke forstå dynamikken bag vores smerte eller være i stand til at sætte ord på de gemte følelser. De skal bare mærkes og slippes. Olierne er også fede til de af os, som ikke længere har brug for at “analysere” og forstå de mange kropslige reaktioner.

DDR Prime:
Transformation, fornyelse, healing. Cellefornyelse.
Olien for transformation. Når vi giver slip på det, der ikke længere kan bruges, så skaber vi plads til det nye. Det er essensen af transformation. DDR Prime støtter kroppens ødelagte celler i enten udstødelse eller fornyelse via reparation. Kroppen støttes hermed i at returnere til en balanceret, autentisk og vital tilstand. Bagage og gift detoxes på et dybt plan. Negative familiemønstre transformeres i DNAet. Vi og kroppens celler lander i forståelsen af, at transformation er mulig, og det nye begynder at vise sig for os i takt med, at vi betræder for os innovative stier.

Dill:
Forståelse, rationale, engagement.
Dill er en olie, som støtter indlæring. At lære nye ting, at være i stand til at tænke rationelt samt evnen til at integrere spredte tanker til sammenhængende ideer. Olien vækker også vores nysgerrighed og mod på nytænkning. Ideel til typer som keder sig eller typer, som kan have en tendens til at afsky innovation. Dill lindrer overvældelse i perioder med mange ideer eller indtryk. Højre og venstre hjernehalvdel kommer i balance og arbejder sammen i større harmoni.

Douglas Fir:
Frigiver fortiden.
Olien for generationers visdom. Vi støttes i at gå egne veje og bryde fri af generationers destruktive traditioner. Vi kommer i kontakt med vores behov og værdier, og vi bliver i stand til at handle på dem. Vi forstår, at hver generation byder på en ny begyndelse, som bringer noget nyt og positivt med sig. Styrker familiebånd og skaber nærende familiedynamikker. Olien viser os samtidig, at vi kan lære meget af generationerne før os. Fortiden bruges som inspiration til alt det, vi gerne vil fylde nuet med. Byrde, pligt og tunghed erstattes af brugbar og kærlig visdom.

Elevation Blends:
Joyful. Sjælens mørke nat, tristhed, overvældelse.
En blanding designet til at skabe glæde. Fortvivlelse, tunghed og manglende håb erstattes af optimistiske toner, som løfter krop, sind og ånd. Vi bliver i stand til at slippe de lavere vibrationer, og kommer i kontakt med hjertets vej. Herfra bliver det langt nemmere at transformere negative vaner og styre uden om negative valg. Bevidstheden hæves, og resursetanker lander. Vi finder tilbage til den legende del af os fyldt med glæde og (livs)mod.
Glæde er vores alle sammens livsformål. Vi er her for at skabe og opleve glæde igennem vores fysiske krop i fysiske omgivelser. Glæde repræsenterer samtidig en af de højeste vibrationer. Det vil sige, at det kræver en høj bevidsthed at leve i samklang med glæden. Vi skal slippe al tilpasning og turde gå vores egen vej. Hjertets vej.

Eucaluptus:
Wellness, forbindelse til egenkærlighed.
Må ikke indtages. Kan være livsfarlig i store mængder.
En rensende olie som skaber en inde og ydre følelse af sundhed og velvære. Ideel hvis vi føler os syge, uoplagte eller matte. Vi lander i en dyb forståelse af, at vores behov og længsler på alle måder kan realiseres. Healing, vitalitet og helhed breder sig i alle celler. Trangen til at tjekke ud af livet erstattes af dyb opmuntring og en følelse af frihed og ansvarlighed. Ideel i diffuseren eller fx på badeværelsesgulvet inden et brusebad.

Fennel:
At tage ansvar, frigive skam.
En olie som støtter os i ansvarlighed. Ideel til typer som er maste af livets mange krav, og derfor ikke rigtig formår at handle på nærende måder. Vi flytter fokus fra, hvad folk mon tænker og begynder at handle i mere nærende og kærlige retninger. Frygt og skam erstattes af en opløftende kropskontakt. Vi bliver i stand til at afkode kroppens mange signaler. Sanserne vækkes, og trangen til at dulme og lukke af mindskes. Vi får appetit på livet igen.

Forgive Blends:
Forgive når jeg er vred.
Tilgive mig selv, andre og hvad der er, at give slip…
En blanding som lindrer vrede, bitterhed, fordømmelse og kynisme. Vi bliver i stand til at mærke vores reelle behov og ære vores grænser. Forgive hjælper os til barmhjertighed og rummelighed, også i relationen til os selv. Vi lander i tilgivelse, forståelse, tolerance og empati. Selvom vrede er en grundfølelse, så handler vrede altid om modstand og noget, vi har overhørt. Med Forgive bliver vi i stand til at mærke vreden og justere efter den. Til når jeg er vred. Til at mærke og tilgive.

Frankincense:
Kærlighed, lys, sandhed, åndelig forbindelse.
Olien for sandhed. Vores individuelle sandhed. Kendt som kongen over alle olier. Langt de fleste lyver om deres reelle behov. Både over for sig selv og andre. Giver nye perspektiver baseret på lys og sandhed. God til angst og spændinger. Højner bevidsthed og skaber spirituel vækkelse og evolution. Hjælper med åndelig opvågning og hjælper en med at føle den guddommelige kærlighed. Styrker os i at slippe løgne og alle former for lavere vibrationer. Fjerner skyklapper og bringer lys i mørket. Styrker relationen til far.
Når man har følt sig forladt eller glemt, minder Frankincense en om, at man er elsket og beskyttet. Mens denne olie er utrolig kraftig, er den også blid, som en kærlig moder, der nærer og beskytter

Geramium
Kærlighed, tillid, medfølelse, blødgør hjertet.
Selvkærlighed.
Olien for ubetinget kærlighed og tillid. Geranium genetablerer troen på det gode i mennesker og livet generelt. Mistillid og ukærlige toner erstattes af følelsesmæssig ærlighed og et åbent hjerte. Vrede og sorg transformeres, og relationen til mor og far styrkes. En blid olie som også healer tidlige traumer. Vi bliver i stand til at give os selv det, vi ikke fik i barndommen. Der skrues lidt ned for sindet, så vi igen begynder at kunne mærke os selv.

Ginger:
Empowerment, uafhængighed, legemliggørelse.
Olien for styrke og power. Inviterer os til at deltage i livet og anvende vores frie valg på nærende måder. Transformerer dybe mønstre af offertoner. Vi støttes i at tage 100 % ansvar og droppe alle bebrejdelser. Ofre har ofte følelsen af at sidde fast, fordi de ikke forvalter deres skaberkraft på en nærende måde. Vi lander i integritet og forståelsen af vores bidrag til universet. Blinde vinkler og følelser af utilstrækkelighed erstattes af en sikker hånd, vi kan regne med.

Grapefrugt:
Kropsbillede, selv kærlighed, følelsesmæssig spisning.
En olie der handler om at ære kroppen. Lærer os at have respekt for kroppen, så vi bliver i stand til at sætte pris på den. Vi kommer i kontakt med de områder, hvor vi ikke tager os kærligt af os selv. Kroppen skal behandles som et højt elsket barn eller kæledyr. Grapefrugt viser os, hvordan vi kan mærke og ære vores reelle behov. Vi kommer i kontakt med det, vi i virkeligheden trænger til. Derfor mindsker olien også sukkertrang og dulmeri. Ideel til alle former for kropsskam eller manglende kropslig trivsel. Hjælper med kropsissue.

Green Mandarin:
Genvinde glæde, slippe giftige mønstre. Martyr olie.
Green mandarin er fra den grønne, umodne mandarin. En olie som handler om potentialer. Opløftende som de andre citrusfrugter med evnen til at bringe os i kontakt med barnets glæde og simple tilgang til livet. Olien støtter os i at se ud over vores begrænsninger, så vi ser muligheder og potentialer. Vi bliver optagede af at nyde livet og lander i følelsen af at være på vej. Hjertet åbnes, og modet til de store drømme genfindes.

Harvest Spice:
Sunde familiesammenkomster, personlig integritet.
Mine forventninger var HELT lave, fordi jeg stadig er udfordret af kanel og “Chai-toner”, og jeg ville dybest set bare have Brevi-diffuseren. Men den er MEGA lækker og hyggelig. Minder mig om Starbucks i USA om efteråret. UGGstøvler, tæpper, pejs, noget varmt i glasset og bløde dyner i sofaen. Jeg må lige dykke nærmere i de følelser, der næres af blandingen. 

HD-Clear Blends:
Vrede, perfektionisme, selvværd.
En olie som støtter typer, der holder deres vrede, skyld og selvfordømmelse inde. De passivt aggressive.
Når vi holder noget inde, så vil det eksistere ubevidst i vores livsoplevelse. Det vil sige, vi kan mærke ubalancerne, men vi er ikke i kontakt med hvorfor eller hvordan. Vi vil eksplodere eller implodere over ting uden at forstå den reelle årsag ofte i form af at bebrejde omgivelser og eller begivenheder. Olien får os i kontakt med vores værd via selvaccept og selvkærlighed.
Fysisk er olien skabt til at heale acne og urenheder. Den indeholder sort kommen, som er genialt til uren hud. Ifølge Louise Hay er bumser små udbrud af indkapslet vrede, og acne handler om selvhad og manglende selvaccept. Teenagere vil næres dybt af denne olie, hvis de har en tendens til at indkapsle deres følelser. Serien indeholder desuden en genial ansigtsvask samt en nærende creme. Purify er et godt supplement til den urene hud.

Helichrysum:
Følelsesmæssige sår, vokser gennem smerter, healing.
Bumser i ansigtet og nakke.
Står for healing af smerte. Giver tro og håb på at vi kan slippe gammel smerte.
En olie som transformerer alle former for smerte. Kaldes også for “flydende plaster”, fordi den hurtigt healer sår og skrammer. Vi lander i troen på, at livet vil os det godt, trods de mange traumer, vi har mødt undervejs. Bevidstheden hæves, og nyt håb installeres. Kampen med tilgivelse erstattes af en dyb taknemmelighed over de mange smertefulde oplevelser og erkendelser. Vi rejser os fra asken i troen på, at livet sker for os. Mod, vilje og beslutsomhed bliver vores nye kompas.

Hinoki: (Solcypres)
Sætter farten ned, frigiver press fra dig selv.
En olie som virker afslappende og beroligende. Giver en følelse af ro og orden som man typisk lander i, når man går i en japansk have. Afhjælper stres og overstimulering. Støtter os i at transformere rod og disharmoni. Skaber energetisk flow, som forplanter sig til det fysiske plan. Vi bliver i stand til at handle balanceret. Livets turbulens påvirker os i mindre grad. Afhængighed af travlhed erstattes af en respekt for livets timing.

Holiday Joy:
Fejring, glæde, forbindelse.
En rigtig juleblanding der handler om samling. Glæde, fejring og begejstring kommer i højsædet. Tidligere juleminder definerer, hvordan vi modtager denne blanding. Blandingen sætter lys på alt det, der skal transformeres og heales. Vi inspireres til ro, julefred, nærvær og samling. Vi støttes til at sætte nærende grænser, så vi bliver i stand til at ære vores behov i julens mange aktiviteter. Genial til hypersensitivitet, overansvar, pleaserrollen og antennebarnet.

Holiday Peace:
Sikkerhed, føle sig tryg, opløfter.
En blanding der støtter puppetilstanden og en indre summen. Vi lander i forståelsen af vinterens mange gaver. Det er en periode, som giver anledning til introspektion og mærken. Vi kommer i alignment med indre og ydre sæsoner. Vinteren er en periode, hvor vi kan gøre status, nyde årets høst og summe på, hvad vi vil bruge foråret på. Er høsten udeblevet, så får vi mulighed for at justere. Blandingen healer også generationerne før og efter os. Vi bliver i stand til at løse ting, som ikke har kunne løses før os. Vi slipper og genopbygger. Blandingen er powerfuld men på en fredfyldt måde.

Hope Blends:
Selvkærlighed, forbindelse med højere selv, overvinde.
En blanding designet til at lyse i mørket. Vi går fra dyb fortvivlelse til håb og begynder langsomt at se lyset for enden af tunnellen. Hope transformerer også alle følelser af at være uelsket, uværdig, forladt, ensom og skamfuld. Traumer og smerte slippes, og vi indser, at vi er meget mere end vores historie. Vi er rent lys. Alle mørke toner er tillærte, og de kan til enhver tid slippes. Hjerter kan heales, sind transformeres, krop og liv genopbygges.

In Tune Blends:
Tilstedeværelse, fokus, koncentration, mental klarhed.
En blanding som får os i kontakt med nuet. Sindet bliver stille, og vi groundes i et intenst nærvær, hvor vi får kapacitet til at håndtere en instruks ad gangen. Genial til typer som fortaber sig i tankespind og derfor ikke får handlet på det logiske næste skridt. Vi kommer i kontakt med de fysiske aspekter af os. Kroppen og vores omgivelser. Accept af vores ståsted lander, så vi ansvarligt kan skabe derfra. Ideel til udsættelse og stagnation.

Jasmine:
Gammelt traume, luksus, skønhed.
Denne olie handler om seksuel renhed og balance. Kan også vække sovende passioner til live og øge libido. Healer og transformerer alle seksuelle ubalancer og traumer. Styrker selvaccept, selvrespekt, tillid og intimitet, så vi kan leve i åbne og nærværende relationer. Også i relationen til os selv. En olie der gør os bløde og blide, så vi undgår den klassiske onde cirkel med manglende nærhed i parforholdet.

Juniper Berry:
Grave dybt, begrænsede overbevisninger, kaste lys.
Mindsker frygten for mørket både nattens mørke og mørket inde i os samt mørket på planeten. Vi forstår, at guldet skal findes i mørket, og at der er vigtige indsigter i alt det, vi frygter og dermed undgår. Vi støttes i at se vores frygt i øjnene og dykke ned i skyggerne. De mange rum vi har lukket, fordi vi blev bange og frøs i barndommen. Olien er dermed også ideel til mareridt og natteterror, som er kroppens forsøg på at transformere og heale det ubearbejdede.

Kumquat:
Ægthed, tilstedeværelse, munterhed.
Handler om at kunne være autentisk. Til dig som dømmer hårdt eller holder ting inde. Passiv agression. En smilende facade og et hårdt indre. Kumquat lærer os at gå fra ydrestyring til indrestyring. Vi opnår indre alignment.

Laurel Leaf: (Laurbær)
Olien for sejr og vindermentalitet. Balancerer Solar Pleksus og booster selvsikkerhed. Vi kommer i kontakt med vores storhed og vores talenter, så vi samtidig bliver i stand til at se dem i andre. Vi styrkes i de maskuline kvaliteter på en balanceret måde og lander i en sikker klarhed. Mod, fokus og koncentration udraderer usikkerhed, tvivl og splittet energi. Vores dømmekraft boostes, så vi bliver i stand til at træffe nærende beslutninger. Laurel Leaf findes også blandingen Air.

Lavendel:
Kommunikation, tillid, beroligelse, hvile.
Beroligende. Styrker kommunikationen, så vi bliver i stand til at kommunikere vores ægte tanker, følelser og behov. Derfor er lavendel også ideel til stress, der handler om at forlade os selv. Styrker følelsen af at være hørt, set og elsket. Lindrer spændinger. Ideel til søvn (20 % bliver dog meget snakkende). Genial til hud, brandsår, rifter, myggestik, solskader og kløe. Lindrer frygt og giver mod til at sige nej til negative valg. Høfeber. Berolige huden ved udslet.
En must-have olie pga. de alsidige brugs muligheder, inkl. ro og afslapning som fremmer en fredfyldt søvn og løsner spændinger. Lindrer hud irritationer, internal brug reducerer ængstelighed. Har førhen været brugt til parfume, madlavning og bad mm. Kan bruges på sengetøjet.

Lemon:
Citron, fokus, kapacitet, positivitet.
Olien for fokus. Styrker koncentration og det mentale plan. Vi bliver i stand til at tage et skridt ad gangen. Giver klarhed og transformerer forvirring og tunghed. Lindrer udmattede hjerner og skaber mental fleksibilitet. Støtter indlæring og koncentration samt følelsen af at være dum. Skaber glæde og energi.
Ideel til detox, fordøjelse og øm hals. Super til rengøring og alt fedtet, også rester af klistermærker fx. Rens af grøntsager. Høfeber. Renser og frisker luften og enhver overflade, renser kroppen og hjælper fordøjelsen, støtter en sund vejrtrækning, fremmer et positivt humør. Kan tilsættes maden.

Lemon Eucalyptus:
En beskyttende olie som skaber plads og nærende grænser. Vi mister kontakten til os selv og vores vej, når vi støjer for meget rundt i udefrakommende energier. Olien er en kraftfuld, energetisk renser både inde i os samt i vores omgivelser. Ideel til renselse af boligen. Krop, sind og ånd styrkes, når energien løftes. Vi bliver i stand til at mærke egne behov og egne ønsker. I stedet for at tilpasse os de mange velmenende råd og krav udefra.
Dr. Hill talte desuden til sidste Convention om, at Sibirian Fir og Lemon Eucalyptus sammen er stærke i relation til bekæmpelsen af candida.

Lemon Myrtle:
Spredt, frustreret, harme, vende tilbage til glæde.
Olien for klarhed. Styrker os i at mærke livet, så vi ikke kører på autopilot. Lindrer mental overvældelse og detoxer lave vibrationer samt negative gruppedynamikker. Meget rensende olie der bringer os i en tilstand af frihed og evnen til at tænke klart igen. Super til et tåget sind. Vi lander i en dyb kontakt til de frekvenser, vi gerne vil vibrere fra og med. Vi bliver sværere at påvirke og står langt mere sikkert og klart i os selv.

Lemongrass:
Energetiske vampyrer, negativitet, negativ tilknytning.
Olien for renselse. Lemongrass har en kraftfuld evne til at rense tung og drænende energi. Vi får hjælp til at slippe det gamle, negative og begrænsende. Vi styrkes i at gå fremad uden tøven eller skelen til fortiden. Olien er også ideelt til at rense stagnerede dele af vores hjem, som samtidig spejler dele af os. Har vi en tendens til at samle og holde på ting, så støttes vi i at give slip. I takt med at vi slipper vores bagage, lander vi i et mere let, simpelt og klarsynet udtryk.
Jeg ELSKER Lemongrass. Især sammen med Lime og Douglas Fir. Det er en rigtig Marie Kondo-olie. Den inspirerer til minimalisme og god fengshui.

Lime:
Lyst til livet, energigivende, godt for tab af interesse.
Olien for livsglæde. Lime er opløftende og giver håb og lykkebobler. Vi inspireres til at sætte pris på livet. Kontakten mellem hoved og hjerte styrkes, og vi bliver i stand til at mærke og udtrykke vores følelser. Manglende livsmod erstattes af livsvilje. Hjertet renses for sorg og mismod, så der skabes plads til glæden, som er det højeste formål med livet. Udrensning og revitalisering for krop, sind og ånd. Ideel til intellektuelle typer der er udfordrede på det følelsesmæssige plan og måske dulmer med det mentale.

Litsea:
Manifestation, frigivelse af begrænsende tro.
Olien for manifestation. Genial til typer som gerne vil styrke deres vilje og samtidig finde modet til at gå med de indre instrukser. Vi slipper hvordan og finder tilliden til at håndtere en post ad gangen. Poster vi selvsikkert handler på, selvom vi ikke kan se hele vejen foran os. Vi mærker frygten, men handler alligevel i dyb kontakt til vores mål og længsler, også selvom de ligger uden for komfortzonen. En katalysator for vækst og uanede muligheder.

Magnolia:
Modtagelse af kærlighed, ængstelse fra hjertecentret.
Olien for samhørighed og medfølelse. Magnolia giver ro og transformerer alle former for bekymring og angst. Styrker hormoner og libido. Kan også anvendes som parfume. Styrker hud og skaber en nærende søvn. Vi lander i medfølelse, kærlighed og harmoni, også i relationen til os selv. Vi bliver i stand til at connecte med The Divine Feminine og lander i forståelsen af, at vi alle hænger sammen. Transformerer de mange mure og beskyttelseslag, vi kan sætte op for os selv, så vi ender alene og uden for gruppen. Vi transformerer barndommens smerte, og bliver i stand til at være kærlige forældre for os selv.

Manuka:
At hæve vibrationer, løfte, taknemmelighed.
Manuka giver os en dyb følelse af, at der bliver taget hånd om os. Som et trygt og kærligt sikkerhedsnet vi altid kan regne med. Olien åbner vores hjerter, så vi mærker velsignelse og taknemmelighed. Med Manukas healende kræfter bliver vi i stand til at transcendere gammel og dyb smerte. Vi lander i en højere bevidsthed, som trækker himlen ned på jorden. Byrde erstattes af bidrag og berigelse. Cellerne lander i forståelsen af, at alt vitterligt er godt, og der er nok af det.

Marjoram:
Forbindelse, empati, fjerner ”hjertevægge”.
En olie der støtter os i at forme nærende relationer med mennesker, som vi har tillid til. Er vores tillid blevet svigtet, så vil vi ofte forme en mur omkring vores hjerte, og vi vil frygte at lukke andre helt ind. Kulde, afstand og tilbagetrækning erstattes af tillid og kærligt nærvær. Når vi føler os trygge og elskede, så vil vi være i stand til at dele os selv med andre på en langt mere autentisk måde. Vi kan kun danne nærende bånd til andre, hvis vi er i kontakt med os selv og kommer fra hjertet.
Healeren Wioletta, som jeg linker til under Meddelelser, kan transformere The Heart Wall energetisk. Jeg havde selv arbejdet så meget med mig selv, at min var opløst, da jeg fandt hende, men det er en kæmpe genvej til de høje vibrationer og den høje bevidsthed og et must for 5D. Her kan vi ikke fungere med en mur omkring hjerteenergien. I 5D opererer vi kun fra kærlighed eller over.

Melissa:
Øge kærlighed, lys, sandhed, tro, håb.
Melissa vækker sjælen til lys, glæde og sandhed. Vi kommer i kontakt med vores essens og årsagen til, at vi har valgt at være på jorden denne gang. Olien støtter os i at slippe alle blokeringer på at udleve vores højeste potentiale. Vi bliver i stand til at høre vores indre stemme. Den dybe kontakt til sjælen bringer lys på jorden, som kan mærkes i alle celler, også af folk vi møder. Vi forstår vores individuelle lys, som kun vi kan tænde og dele. Resten sorteres fra.

Motivate Blends:
Motivate når jeg har brug at tro på mig selv.
Motivation, energi, udholdenhed, entusiasme.
En blanding der giver opbakning, motivation og inspireret handling. Giver vilje og evne til at gå med de intuitive indskydelser. Støtter evnen til at stå stærkt i forhindringer, begrænsninger og udfordringer. Ideel når vi udsætter og hænger fast i tilløbet, der altid er det værste. Oplagt til tungere opgaver, vi ikke er klar til at slippe. Motivate hjælper os i gang, og derfra genetableres flowet, og tungheden slippes. Til når jeg har brug for at tro på mig selv.

Myrrh:
Myrra, Forbindelse til Moder Jord, Feminin guddommelig, helbredelse.
En olie som healer relationen til mor, vores egen moderlighed samt Moder Jord. Vi har alle længe haft et ubalanceret forhold til Gaia. Vi har mærket det, men har ikke rigtig været i stand til at handle. Myrrh genetablerer følelsen af en tilstedeværende og kærlig mor. Vi lander i tryghed og kærlighed og begynder at se på jorden med kærlige øjne. Der bliver igen plads til barnets nysgerrige kreativitet og troen på godhed. Vi kommer hjem.

Neroli (Appelsinblomst):
Uddybning af egenkærlighed, partnerskab, co-afhængighed.
En olie som styrker relationer og partnerskaber. Neroli samler og stabiliserer, derfor er den ideel til konflikter og skænderier. Vi bliver i stand til at forlade dramatrekanten i takt med, at vi vokser hver for sig og sammen. Bebrejdelser, straf, flugt og drama erstattes af harmoni og kærlig samskabelse. Vores relationer går fra fælles selvsabotage til nærende vækst og fælles glæde. Måske falder nogle relationer fra for at skabe plads til mere nydelsesfulde og nærende relationer. Vi lander i troskab, empati, tålmodighed og taknemmelighed. Styrker alle former for intimitet og nærvær.

Niaouli:
Niaouli kommer fra Australien og er nært beslægtet med Tea Tree. Bruges ofte i hudpleje, fordi olien giver ren og sund hud.
En olie som får os i kontakt med taknemmelighed, glæde og begejstring for de talenter og gaver, vi bringer til planeten. Vi har alle et livsformål og en mission, og når vi udlever dem, så skaber vi samtidig et nærende og meningsfyldt flow. Livet leves fra det lave gærde uden kamp og skrammer. Vi går fra håb og længsler til en sikker forståelse af, hvad vi beriger verden med. Olien tager os til næste niveau i realiseringen af vores helt store drømme.

On Guard Blends:
Beskyttelse, immunitet, indre styrke.
En blanding som giver beskyttelse både i relation til grænseoverskridende personligheder men også bakterier, svamp, parasitter og virus. Styrker immunforsvaret. Giver os styrken til at stå stærkt i os selv og sige ja og nej til det for os rigtige. Genial til alle former for medafhængighed. Vi styrkes i at styre uden om negative valg og undgår derfor, at kroppen skal håndtere de ødelæggende og drænende konsekvenser af det. Når vi er syge. On Guard er naturens antibiotika og Clove (en af olierne i den) har altid har været brugt til tandsundhed.

Oregano:
Ydmyghed, fjerner begænsende tro, endelig fri.
Booster immunsystemet. Skærer alt negativt fra, også fx fodvorter. Fjerner alt, der forhindrer vækst og opløser begrænsninger. Ideel til stædige typer, som man ikke kan lære noget. Oregano viser os vejen til ydmyghed og given slip, også i jagten på det materielle. Kan bruges i madlavning. Oregano er en varm olie. Derfor kan den med fordel indtages i kapsler eller fortyndes med kokosolie og smøres langs rygsøjlen.

Palmarosa:
Olien siges at åbne hjertet og det tredje øje. Med sin feminine duft og maskuline power viser olien os, hvordan vi kan lede nænsomt og stærkt på en og samme tid. Vi lander i en dyb tryghed med højt humør, og alle toner af stress reduceres. Olien skulle også nedsætte feber og styrke fordøjelsen. Energiniveau og udholdenhed styrkes, og vi bliver i stand til at stå stærkt i vores følelser. Genial i diffuser, massageolie og ansigtsserum. Stor effekt på eksem fortyndet med kokosolie.

Passion Blends:
Passion når jeg føler mig uinspireret.
Lidenskab, Inspiration, kedsomhed, libido.
En opløftende blanding som lærer os at LEVE livet. Passion får os i kontakt med livets frikvarter, som er hele pointen med at være her. Giver også mod og lyst til at bevæge os uden for komfortzonen, hvor al ny læring og vækst befinder sig. Booster kreativitet, spontanitet og fantasi, mens trangen til pligt og kedelige rutiner dæmpes. Pligt og alvor erstattes af gejst, sjov og dyb begejstring. Nydelsen kommer i centrum. Til når jeg føler mig uinspireret.

Past Tense Blends:
Spænding, stress, hoved og nakke.
En blanding som støtter os i at slippe stres samt følelsesmæssig og fysisk pres. Kroppen bliver i stand til at slappe af og afspændes derfor. Frygten bag pres, stres og smerter transformeres i det tempo, vi tillader. Balancen genetableres i takt med, at traumerne slippes. Energisystemet styrkes, og vi får øjnene op for, hvad der ligger bag vores trang til at knokle, brænde ud og nå til smerte og udmattelse. Genial til hovedpine. Har jeg en kraftig hovedpine, så supplerer jeg med nogle dråber af Frank og Copaiba direkte i munden.
Hjælper til at grounde og balancere følelser, lindre stress, fremmer en følelse af ro. Lindrende effekt af både krop og sind, Fremmer følelser af afslappethed og ro. Påfør huden på arbejde, i skole eller hjemme. Smør på nakke, skuldre eller bag ørerne imens man indånder olien fra hænderne. God til spændinger i nakken.
En stor hjælper til at lindre hovedpine, fordi PastTense frigiver stress og følelsesmæssige spændinger, der kan have bidraget til eller forårsaget denne hovedpine. Det kan hjælper med at frigive frygten der skaber spændinger og smerter i kroppen. PastTense kan berolige stærk stress, lindre traume og bringe balance til kroppen og energisystemet. Denne blanding hjælper også med at genvinde ligevægt efter perioder med overarbejde, udbrændthed og træthed. Den inviterer til balance og minder en om at der er meget at være taknemmelig for.

Patchouli:
Forbindelse til kroppen, kropsaccept.
Olien støtter os til en groundende og nærende kropskontakt. Ideel til typer der har en tendens til at tjekke ud via fysisk, mentalt eller spirituelt dulmeri. Vi bliver i stand til at ære kroppen og begynder at sætte pris på vores kropslighed. Fordømmelse, kropsskam, kropslig had og kritik erstattes af dyb taknemmelighed og kærlighed. Vi lander i fysisk styrke, balance og elegance. Kroppen bliver igen et instrument og en kanal for glæde, kærlighed og flow. Patchouli er en krydderurt og ikke en blomsterolie, som mange fejlagtigt tror.

Peace Blends:
Peace når jeg ikke kan finde ro.
Beroligende nerver, kommunikerer klart, offentligt talende.
En blanding som giver dyb, indre og ydre ro, hvilket er en stor mangelvare for de fleste. Mange lever i en permanent tilstand af konstant stress og pres både indefra og udefra. Peace inspirerer os til at slippe al kontrol og de mange invitationer til støj, kamp og drama. Vi lander i stilhed og tomhed og en dyb forståelse af, at verdensfred begynder med os hver især. Peace skaber kontakt, tryghed og når jeg ikke kan finde ro. Til at mærke og tilgive. Når jeg er urolig.

Peppermint:
Optimisme, energi, legesyg.
Opkvikkende olie som bringer glæde og lykkebobler. Vækker krop, sind og ånd. Hjælper os til at flyde med livet i et nærende flow i stedet for at holde fast og forsøge at kontrollere. God til hovedpine og spændinger. Nedsætter feber og hedeture. Lindrer køresyge og kvalme. Vækker alle sanser. Perfekt “genstarter” om eftermiddagen. Genial til hikke. Lækker i kaffe, kakao og hjemmelavet chokolade. God til træthed. Høfeber. God til fordøjelsen.
Denne olier bringer glæde og opdrift til hjertet og sjælen. Den forfrisker krop, sind og ånd og minder en om at man ikke behøver kontrollere. Kraften fra Pebermynte kan mærkes mest i tider med modløshed eller fortvivlelse. Når enkeltpersoner er utilfredse, kan de bruge pebermynte til genopdagelse af glæden ved at være i live. Peppermint-oliens egenskaber kan også misbruges. Hvis det bruges som en permanent flugt for at undgå at behandle følelsesmæssig smerte, kan det hindre vækst og fremgang. Pebermynte bør selvsagt ikke bruges på denne måde. Men til tider er en udsættelse nødvendig før genindførsel af følelsesmæssige farvande, men man er ikke beregnet til at vade i den lave ende for evigt. Pebermynte hjælper altså en til at genvinde den styrke, der er nødvendig for at møde sin følelsesmæssige virkelighed.

Peppermint Beadlet er små peppermynte perler, som giver en forfriskende smag af pebermynte, når den opløses i munden, samt forfrisker dine sanser.

Petitgrain:
Bryder bånd, frigiver energi, rydder plads.
Olien som healer og styrker vores herkomst, bagage og slægt. Vi støttes i at sætte pris på den historie og visdom, der ligger i vores familie, og vi lander i taknemmelighed over alt det, andre har banet vejen for, så vi kunne lande i et mere nærende setup. Olien healer komplicerede familiemønstre og minder os om, at alle gør, det bedste de kan med de midler, de har. Vi inspireres til at justere og skabe vores egne traditioner, måder og veje. Fra karma til dharma.

Pink Pepper:
Slipper gammel overbevisning, frigiver giftige mønstre.
Pink Pepper viser os alle de steder, vi sammenligner os med andre. Enten i konklusionen om at vi er bedre eller mindre end. Olien transformerer alle former for fordømmelse og overlegenhed. Vi ender som regel i fordømmelse, når der er aspekter af os selv, som vi har det anstrengt med eller ikke kan rumme. Ensomme og sorgfulde i vores endeløse projektioner der umuliggør nærvær. Usikkerhed erstattes af selvkærlighed. Ideel til skyggearbejde.

Purify Blends:
Rensning af giftige rum, rene skift, mental klarhed.
En olie som handler om renselse og afgiftning. Vi støttes i at slippe de følelser, der fungerer som gift for os. Revitaliserer energisystemet ved at udrense alle negative påvirkninger. Ideel til typer som føler sig fanget og stagneret af negativitet. Olien fungerer også som en effektiv rumrens. Renser både lugte og energi. For at kunne modtage og vokse så må vi slippe det gamle, der blokerer for vækst og flow. Olien er også ideel på uldkugler i tørretumbleren.

Ravintsara:
Ravintsara er en kamferlignende olie, som kommer fra Madagascar. Den styrker lungerne og vores åndedrætssystem. Ifølge kinesisk medicin er lungerne det sted, vi opbevarer sorg. Derfor kan olien også give håb og transformere dyb sorg. Ranvitsara indgår i blandingen Air. Følelser dannes i hjernens limbiske system, og essentielle olier har netop evnen til at transformere ubalancer i det limbiske system. Hjernen stopper sit loop, så gamle traumer kan slippes.
Perfekt i diffuseren eller direkte på brystkasse og under næse. Måske i en roller med kokosolie.

Red Mandarin:
Glæde, opmærksomhed, tilstedeværelse, frigiver stress og bekymring.
Et must til alle forældre. Og i virkeligheden er vi jo alle forældre for os selv. Giver os barnets perspektiv. Ideel til overvældelse, udmattethed, stress og tungsind. Hjælper os til at fokusere på livets sødme og glæden ved det simple.

Rescuer blends:
Angst, frygt, spænding, skyld, skam.
Børnenes svar på Deep Blue. Også designet til kroppen primært med fokus på smertelindring, som får børnene oftest handler om vokseværk, mindre slag og blå mærker. Transformerer og lindrer ømhed efter en lang dag på legepladsen eller trampolinen. Indeholder: Copaiba, Lavender, Spearmint og Zanthoxylum. Bellas go to til blå mærker, ømhed og vokseværk.

Roman Chamomile:
Formål, mening, betydning, syn.
Olien for livsformål. Roman Chamomile støtter os i at finde hen til vores unikke zone og bidrag til verden. Vi lander i en dyb ro, fordi vi og livet begynder at give dyb mening. Støj, fyld og rod skrælles langsomt af, og vi kommer i kontakt med alt det, som vi i virkeligheden brænder for. Inkompetence erstattes af simple, geniale toner af os. Vores unikke brik til verden. Egoet kommer
i baggrunden, mens sjælen leder powerfuldt.

Rose:
Høj vibration, ubetinget kærlighed, meditation.
Olien for Guddommelig kærlighed. Rose besidder den højeste vibration af alle planter. Åbner og blødgører hjertet. Viser os vejen tilbage til helhed og renhed, så vi kan leve i samklang med hjerte og sjæl. Transformerer alle former for hjertesmerte. Kan med fordel rulles direkte over hjertet. Ideel som parfume. 320 MHz. Bruges derfor også til at løfte kroppen. Den er blandt andet i børnenes Stronger. Genial til huden også i en roller.

Rosemary:
Rosmarin, Håndtering af overgange, visdom, mental klarhed.
Olien for visdom og forandring. Vi bliver bevidste om, at sindet ikke er det eneste sted, vi kan søge vejledning hos. Når vi stiller nye og dybere spørgsmål, så vil de svar, vi modtager, lande langt dybere erkendelser, som vi så kan handle på. Udvider sindet og vores holdninger om, hvad der er muligt hvornår. Nærende i perioder med vækst og forandringer, der kan være udfordrende at gå med. Vi kommer i kontakt med en større power uden for os, som grounder selvsikkerhed og klarhed.

Salubelle Blends:
Åndelig indsigt og forbindelse, meditation.
Frankincense, Sandalwood, Lavendel, Myrrh, Helichrysum (evighedsblomst) og Rose. Forener himmel og jord. Krop, sind og ånd. Det højspirituelle og det groundende. Inspirerer høj bevidsthed, positivitet, håb, taknemmelighed, kærlighed, tålmodighed og tillid. Meget mere end en serum. Indre ro og spirituel vækkelse. Mild men powerfuld. Vi bliver i stand til at slippe mørke, negativitet og begrænsende overbevisninger. Som et nærende tæppe af beroligende noter. Vi inspireres til nye højder. Til huden.

Sandelwood:
Stille sind, hellig praksis, åndelig dybde.
Olien styrker vores kontakt til sjælen og det guddommelige i universet. Beroliger hjerte og sind. Vi bliver bevidste om vores reelle behov og prioriteter. Bevidstheden hæves, fordi egoet sættes i baggrunden. Vi bliver i stand til at se ud over vores begrænsende overbevisninger. Ydmyghed og sjæl lander, så vi slipper den evige jagt efter materialisme og behovet for konstant accept. Ekspanderer det tredje øje, så vi ser klart.
Der ligger to typer af Sandalwood i shoppen. Hawaiian skulle støtte de øvre chakraer, mens Indian mere giver grounding og støtter de lavere chakraer.

Serenity Blends:
Hvil, bekymring, overdreven stimulering, beroligelse.
En blanding der skaber ro. Indeholder: Lavendel, merian, kamille, ylang ylang, sandeltræ og vanilje. Serenity støtter os i at slippe stress, overansvar, nervøsitet og overvældelse. Når vi ikke kan falde ned, fordi vi er overgearede. Blandingen går ind og lindrer de underliggende årsager til uroen. Et konstant pres, byrder og for tunge løft. Vi kommer i kontakt med os selv, og derfra kan vi mærke og connecte med andre. Vi mærker vores ubalancer og bliver i stand til at justere, så vi kan lade ordentlig op. Vi lander i ro, healing og refleksion. Bedst til aften.

Sibirian Fir:
Modenhed, perspektiv, visdom, fleksibilitet gennem livet.
Accept af livets udviklingsvej af mange oplevelser og hændelser. Kontakt med sin indre kerne.
Olien for generationers healing. Ideel i meningskriser hvor vi kan være bange, kede af det eller meningsforladte. Vi bliver i stand til at gå med livets flow i stedet for at insistere på det gamle. Vi kommer i kontakt med vores arv og begynder at sortere i det, der på sigt vil ende som vores eftermæle. Sorg og tung bagage erstattes af brugbar visdom for vores efterkommere. Fortiden bliver meningsfuld og brugbar. Nuet og fremtiden nærende.

Smart & Sassy Blends:
Selv kærlighed, selvværd, kropsaccept, god selvfølelse.
En blanding der styrker følelsen af indre skønhed og derfor skaber ydre skønhed. Grapefrugt, citron, pebermynte, ingefær og kanel. Tager sukkertrang og afhjælper overspisning. Transformerer de underliggende følelser bag overvægt. Vi forstår, at vi ikke kan knokle og forcere os til et varigt vægttab, og vi begynder at få øjnene op for vores reelle behov. Transformerer selvfordømmelse og styrker selvværdet. Jo mere vi værdsætter vores krop, jo nemmere vil den nå og holde sin idealvægt.

Spearmint:
Taler for sig selv, tillid, kommunikation.
Hjælper med at udtrykke sin sandhed. Kontakt med sin indre kerne.
Giver os klarhed over, hvad vi har på hjerte og støtter os i at kommunikere det klart. Uklar tale er en raffineret måde, vi kan gemme os på. Spearmint er ideel, hvis vi er udfordrede af at tale foran større forsamlinger. Vi bliver altså i stand til at stå selvsikkert i spotlightet.

Spikenard: (Nardus)
Åndelig beskyttelse, taknemmelighed, sikkerhed.
Olien for taknemmelighed. Vi bliver i stand til at sætte pris på vores liv og alt, det indeholder. Bebrejdelser og bitterhed erstattes af forståelse og accept af tingenes tilstand. Vi ser den dybere mening med tingenes tilstand, og derfra bliver vi i stand til at justere. Når vi indser, at alt er feedback, så bliver vi taknemmelige for alle signaler. Vi forstår, hvordan der skal navigeres. Følelsen af at være uheldig afløses af dyb taknemmelighed, klarhed og ro.

Star Anise:
Stjerneanis, Frygt, ængstelse.
Olien for sjælfuld feminitet. Vi guides mod helhed og hjertets hvisken. Opløftende, balancerende, varm og beroligende. Genial hvis vi har tendens til at trække os tilbage og holde igen. Her styrkes vi først indefra for så at brænde stærkt igennem. Vi lander i selvsikkerhed, power og en dyb følelse af at være værdifulde. Den indre ild vækkes og bidrager til ekspansion og nye veje. Flydende og fast på en og samme tid danser vi gennem livet.

Steady:
Nervøs, ængestelse, genert, forsvinder væk.
Børnenes svar på Balance. Også skabt med henblik på følelser. Indeholder Amyris, Balsam Fir, Coriander og Magnolia. Helt genial til alle former for angst, bekymring og nervøsitet. Giver ro og balance. Super til hurtig grounding i øjeblikke, hvor man har brug for indre ro. Lindrer stress og overvældelse. Elsker den inden shoppeture og storbyer generelt.

Stronger:
Elesticitet, beskyttelse, følelse af støtte.
Børnenes svar på On Guard. Designet til at beskytte og lindre kroppen. Indeholder Cedarwood, Litsea, Frankincense og Rose. Booster immunsystem og vitaliserer. Kan med fordel rulles langs rygsøjlen i perioder, hvor vi skranter lidt. Eller bruges forebyggende i perioder med sæson for influenza og lignende. Bella bruger den, hvis hun er lidt mat eller forkølet.

Summer Savory:
En olie som styrker den utæmmede ild, som bor inde i os alle. Vi løftes ud af udmattelse og svaghed over i vildskab og begejstring. Tanker om, hvad andre mon vil tænke, erstattes af klarhed på vores egne behov og ønsker. Vi guides op ad sofaen og ud i livet. Vi får smag for at leve livet selv i stedet for blindt at følge andre, der udlever deres passion. Bidrag og berigelse erstatter forstummende og fordummende forbrug. Der bliver sat fut i os.

Sunny Citrus:
Lykke, tilfredshed, følelsesmæssig energi.
En blanding af Grapefruit, Wild Orange og Peppermint.
Sunny Citrus handler om nydelse og ubekymrede øjeblikke. Olien minder os om barndommens ubekymrethed og stressfrie tilværelse. Alvor erstattes af legende toner, og vi skaber smørhuller fyldt af grin og lykkebobler. Vi smider krykker og lænker, så perfektionisme og stagnation kan slippe sit tag i os. Humor, spontanitet og optimisme viser vejen. Sjælen har brug for nye og begejstrende oplevelser, det lave gærde og en lysende lethed, som skaber glæde og mening.

Tamer:
Børnenes version af Zengest. Olien for integration. Vi bliver i stand til at integrere tanker, følelser og oplevelser. Ideel til alle udfordringer med fordøjelsen som i sidste ende handler om, at vi ikke formår at fordøje livet ordentligt. Der bliver lagt for mange ubearbejdede følelser i kroppen. Vi bliver i stand til at mærke de mange følelser og ikke mindst give slip på dem. Tamer inspirerer desuden til handling, så flowet genetableres.

Tangarine:
Mandarin, lykke, bremse, nyde livet.
Bringer glæde og kreativitet. Denne olie er ideel til martyren, som kan være tynget af byrde og pligter. Typen der knokler konstant, fordi tingene er blevet for alvorlige og “vigtige”. En rigtig “voksenolie”, som minder os om barnets spontanitet, glæde og leg.

Tea Tree (Melaleuka):
Olien for energetiske grænser.
Naturlig desinfektion. Ideel til medafhængighed og snyltende energier. Vi bliver hurtigt drænede, når vi ikke har naturlige grænser. Tea Tree styrker os i at slippe alle toner af martyr- og redder energi, som i sidste ende gør os til ofre for os selv.
Ideel til udslet, bumser, myggestik og små sår. Parasitter, svamp, mug og skimmel. Fjerner modstand og alt, som dræner os.

TerraShied Blends:
Afskærmer og forsvarer mod skadelig energi.
En blanding som skaber et beskyttende værn. Oprindelig lavet til insekter, men olien kan bruges til meget mere end det. Vi bliver i stand til at bevare roen, også selvom vi er under angreb. Børn, dyr og empater kan være udfordrede af, at de ikke kan skelne mellem deres egne følelser og omverdenens følelser. De smelter sammen med de energier, de er omgivende af. Det er drænende og et udtryk for ubalancerede grænser. Terrashield viser os, hvordan vi kan stå stærkt i os selv uden angreb.
Terrashield fås som olie og som spray. Den kan bruges på hunde fx, så de ikke tiltrækker flåter, tæger og andet. Man kunne også komme den i en roller med fx Citronella og Lemon Eucatyplus som forebyggelse af myggestik.

Thinker blends:
Tænker, Fokus, Klarhed, mental energi, forvirring, Hukommelse.
Thinker er børnenes svar på InTune. Den er også designet til hjernen med henblik på fokus og koncentration. Genial til lektier eller øjeblikke, hvor hjernen skal være skarp. Indeholder Vetiver, Peppermint, Clementine og Rosemary. Rigtig god om eftermiddagen, hvis man er lidt mentalt udmattet. Jeg bruger den, hvis jeg skal arbejde med noget krævende. Bella til kedelige eller svære lektier.

Thyme:
Timian, Empati, tolerance, harme, vrede.
Timian er en af de mest effektive olier til at transformere ubalancerede følelser. Olien har evnen til at heale tung negativitet og uforløste mønstre. Især had og vrede som får hjertet til at lukke sig. I takt med at følelserne slipper, og hjertet åbnes, så lander vi igen i tolerance og tålmodighed. I tilgivelsen kan vi slippe de følelsesmæssige lænker. At holde fast på vrede og had svarer til at drikke gift og så tro, at den vil ramme dem, vi hader.
Timian er også effektiv imod snorken. Her kommes den på storetåen, der repræsenterer hjernen. Ifølge Louise Hay så handler snorken om, at vi nægter at slippe gamle mønstre.

Tulsi:
Tulsi er nok mest kendt som Holy Basil. En urt som er højt beskattet i Indien, fordi den styrker prana også kaldet livsenergi. Kodeordet er spirituel integration. Der skabes harmoni mellem det ubevidste og det bevidste. Tulsi kan med sin høje vibration ændre negative tanker og følelser næsten øjeblikkeligt. Genial til stress og dybe, følelsesmæssige sår. Vi forstår, hvor vi lever ude af alignment med vores intention med at være her.

Tumeric:
Kommunikation, Processe info, ser fremad.
Gurkemeje er en olie, som virker genopbyggende på krop, sind og ånd. Vi får de tabte dele af os selv tilbage. Genial til typer der er bange for døden og dermed livet. Typer som har mistet troen på deres egne færdigheder. Olien løfter i perioder med stor forandring, og vi lander i troen på det gode i mennesker og livet generelt. Løfter os væk fra ugerninger, uretfærdighed, fordømmelse, undertrykkelse og partiskhed, så vi lander i styrke, tro og mod.
Fysisk er gurkemeje ideel til inflammation, der ifølge Louise Hay handler om frygt samt tendensen til at se rødt og brænde op indefra. At sætte ild til sig selv via indestængte og ubearbejdede følelser.

Vetiver: (Jernurt)
Går indenfor, dybt stabiliserende, genoprettende.
Olien for centrering og opstigning. En meget groundende olie. Vi kan sprede vores energi så meget, at vi ender splittede i relation til vores prioriteter. Vetiver er perfekt til selvudvikling. Den støtter os i komme i kontakt med vores tanker og følelser, så vi kan nå ind til roden af vores følelsesmæssige udfordringer. Transformerer trangen til at undgå smerte. Lindringen kommer, fordi vi forløser i stedet for at dulme. Vi kommer i kontakt med de dybere bevidsthedslag og lander i lys og helhed. 

Whisper Blends:
Hvisken, Mildhed, nåde, feminine forbindelse.
(En blanding af: Patchouli, Bergamot, Sandalwood, Rose, Vanilla, Jasmine, Cinnamon, Vetiver, Labdanum, Cocoa og Ylang Ylang.)
En olie som styrker ubalanceret eller blokeret feminin energi både hos mænd og kvinder. Er vi for maskuline, så blødgøres vi og kommer i kontakt med en dyb og nærende blidhed. Blandingen transformerer også hårdhed og modstand over for kvinder generelt. Healer og transformerer relationen til kvinderne før og efter os. Nærværet styrkes både inden i os og uden for os. Det hårde panser nedbrydes langsomt, og vi bliver i stand til at modtage og tillade i en langt højere grad. Seksuelle ubalancer eller traumer transformeres. 

White Grapefruit:
Som Grapefruit handler White Grapefruit meget om at ære og styrke kroppen. Det er en nærende og opløftende olie. Selvsikkerhed og selvværd højnes, og vi vågner blidt til vores formål med at være her på jorden. I takt med at vi nærer os selv mere, så vil vi tiltrække mere nærende relationer, der ser og støtter os. Vores højnede selvkærlighed spejles via vores omgivelser, og vi får mod til at stå ved os selv og vores behov i et mere nærende flow.

Wild Orange:
Overflod, Kreativitet, penge tankesæt.
Olien for Abundance. Den støtter os i forståelsen af, at der er nok. Transformerer følelsen af mangel og knokleri. Vi inspireres til at få gang i harachakraet, der handler om: Sjov, glæde, leg, spontanitet og positivitet. Olien lærer os at give og modtage uden regnskab. Vi forstår, at vi ikke behøver at hamstre, hvilket er essensen af mangelvibe. Resursetanker lander og inspirerer til løsninger, som vi nemt kan handle på. Støtter det at have nok, nok tid, nok energi, nok penge, nok plads indeni og udenpå. Virker opfriskende. 

Wintergreen:
Overgivelse, tillid, stædighed, modstand.
En olie som handler om overgivelse. Ikke som i at give op. Men at slippe. Ideel til stædige typer man ikke kan lære noget. Typen hvis ego kan og vil alt selv med det resultat, at man ofte ender som en udbrændt og ensom martyr. Vi bliver i stand til at slippe alt negativt og smertefuldt. Samtidig lander vi i forståelsen af, at ikke alt er vores job. Vi skal ikke bære alt det, andre ikke vil tage ansvar for. Ensomhed og stille kamp erstattes af kærlig styrke.
Bemærk at Wintergreen har beskyttelseslåg, hvilket betyder at den ikke må indtages. Olien indgår også i Deep Blue, som derfor også har beskyttelseslåg. Genial i diffuseren.

Yarrow Pom:
Healing af fortiden, opløftende, berolige.
Blanding af røllike og granatæble. Skaber en følelse af energetisk tryghed, så vi undgår bekymring og frygt. Harmoniserer energisystemet. Styrker og vitaliserer. Adskiller lys fra mørke og transformerer kriser og traumer. Bruges som fugtgivende ansigtsserum. To dråber på tungen morgen og aften skule desuden hæve forbrændingen og sænke inflammation, hvilket er med til at styrke vægttab og stramme huden op. ANti-aging direkte på ansigtshud og smør det ud.

Yellow Mandarin:
Yellow Mandarin repræsenterer den midterste del af vækstfasen, hvor Green Mandarin handler om begyndelsen, og Red Mandarin handler om slutningen. I den miderste fase er vi på vej og i vækst, men vi er ikke i mål. Vi befinder os i stedet mellem ikke længere og ikke endnu. Olien transformerer usikkerhed og tvivl, så vi bliver i stand til at gennemtænke vores mange muligheder og veje. Vi får fokus på det positive og ser de mange opløftende strategier, som leder til sjov og nydelse.

Ylang Ylang:
Åbner hjertecentret, barnlig glæde, berolige.
Åbner hjertecentret, viser barnlig glæde, nysgerrighed og spontanitet. Kraftfuld til at smelte væggene omkring dit hjerte. Øger kærlighed, medfølelse, tillid, empati og intimitet. Slipper blødt enhver følelse eller traume du bærer på.
Brug olien, når du kæmper med at forbinde dig, synlighed eller være sårbar og øm.
En olie som støtter hjertet og vores indre barn. De fleste lytter mere til hjerne og ego end hjerte og sjæl. Intuitionen er det sprog, som hjerte og sjæl anvender. Livet er dybest set en avanceret form for leg, og Ylang Ylang støtter os i at gå let og legende til livet, præcis som de fleste børn gør. Vi bliver i stand til at slippe følelsesmæssige traumer og kan begynde rejsen mod healing og helhed. Når vi gør plads til alle følelser, så kan de boble op og ud. På den lange bane skaber det plads til glæde, begejstring og lykkebobler, så vores liv emmer mere af de toner.

Zendokrin Blends:
Detoxing følelser på fysisk niveau.
Olien står for vitalitet og forandring. Blandingen er designet til at rense organer og kroppens mange systemer. Ideel til perioder med forandring og vækst. Blandingen løfter os ud af selvsaboterende og destruktive mønstre og baner vejen for nye mere nærende måder at være i livet på. Genial støtte til perioder, hvor vi gerne vil ændre vaner. Vi vækkes og vitaliseres. Nye perspektiver lander, og flowet genetableres. Findes både som olie og kosttilskud.

Zengest (DigestZen) Blends:
”Fordøje” liv, frygt, ængstelse.
Støtter os i at fordøje. Både den reelle fordøjelse men også livet generelt. Ideel til perioder med forandring og vækst. Genial til overstimulering og overvældelse. Derfor ideel til særligt sensitive eller alle inden for autismespektret. Lindrer køresyge og søsyge. Skaber rum til at lukke nyt ind. Genial når vi føler os overfodrede og underernærede, fordi livet er fyldt med for meget ligegyldig støj. Fordøje og integrere nye indsigter og nye skridt.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev og få gratis bog om Essentielle Olier

Inspiration, viden og hjælp

Naturens Ordløse Terapi – med hands-on opslagsværk ud fra følelses udfordringer og fysiske udfordringer

Ved download tilmeldes du nyhedsbrev med inspiration, tilbud, blogs, brevkasse spørgsmål og svar.

Download guide, den bog jeg selv manglede dengang jeg begyndte min rejse med de healende og transformerende olier.

I bogen finder du et opslagsværk ud fra følelser og fysiske udfordringer. Brug den til at lære olierne bedre at kende. Hvilken olie er til hvad…